Indsendt af Anders Qvade Rasmusen den 25.1.2019
240 er tilmeldt til dagsarrangement og 150 til gallafest om. aftenen.
VEL mødt til alle - unge og ældre.
27.04.2019. 08:30

 

Tilmeldingsfristen var 8. april 

HENT DEN FLOTTE INVITATION I PDF: HER

Lørdag 27. april 2019 bliver en dag fuld af oplevelser og impulser for alle rotarianere, rotaracter og rotexer i Distrikt 1470.

Mød andre fra distriktet, få gode kontakter og viden om de mange spændende og resultatrige aktiviteter, der foregår rundt om i distriktet.
Service Above Self giver sig udtryk på et utal af forskellige måder – og du får helt sikkert ideer med hjem til nye tiltag i din egen klub til glæde for medlemmerne og samfundet omkring os.

Årets generalforsamling 2018-19 i Distrikt 1470 blev afholdt i efteråret, og derfor kan vi dedikere hele Inspirationsdagen til aktiv erfaringsudveksling og dialog om Rotary og vejen fremad.

Vel mødt og på gensyn
Distriktsguvernør Susanne Gram-Hanssen

 

PROGRAM med inspiration, videndeling, overraskelser, oplæg, musik og netværk

8.30 - 9.30: Indskrivning, kaffe og crossaint

9.30: Velkomst, hilsen fra verdenspræsidenten
Formiddag: Vælg mellem mange breakout sessioner – emner for enhver interesse (se oversigt)

Frokost (Sandwich mv)

House of Friendship med udstillinger og stande om Bæredygtighed (tøjbytte, opskrifter til grøn levevtis, mv.) Møntindsamling til Hjælpefonden, Shelterbox, Polio og andre Rotaryemner og lokale indslag: musik, kunst og smagsprøver.

Flagparade ved udvekslingsstuderende

Christian Have – Storytelling
Storytelling er en motivationsform, som vi med fordel kan tage til os, både når vi som rotarianere gerne vil gå foran i forhold til en mere bæredygtig verden og når vi gerne vil opfordre flere til at komme med i vores netværk.

Eftermiddag: Vælg mellem mange breakout sessioner – emner for enhver interesse (se oversigt)
samt TRÆF for alle som er tilmeldt Convention i Hamburg

Tommy Krabbe – Om det der sker mellem mennesker
I sit oplæg vil Tommy give os sit bud på, hvorfor nysgerrighed er det vigtigste, når man skal få andre med og beholde dem, man har.

16.00: Dagsprogrammet slutter

Der vil være en lounge, hvor man kan “hænge ud” indtil Gallafesten kl. 18.00.
Omgivelserne giver også mulighed for en god gåtur. Der er mulighed for omklædning inden Gallafesten

18.00: Gallafest
Middag med vinmenu, underholdning, levende musik spiller op til dans og bar med små priser.
Påklædning: Gerne smoking, kort/lang kjole – præsidentkæder, PHFer og ordner kan bæres.

 

VALG AF BREAK-OUT SESSIONER:
Her er noget for enhver interesse og masser af inspiration til at tage med hjem i klubben.
På Inspirationsdagen får du mulighed for at deltage i én session om formiddagen og én om eftermiddagen. Ved tilmeldingen opfordres du til at vælge de 5 sessioner, som du prioriterer og herud fra planlægger vi dit personlige program, så godt som det er muligt.

Branding
Karin Lund Frank Frederiksberg RK
Der er mange gode historier i Rotary, der alle omhandler service og doing good in the world. Vi er bare ikke så gode til at få historierne fortalt til andre. I denne session taler vi om branding, og hvordan man kommer ud med sit budskab, så andre får lyst til at høre mere!

Convention – Inspiration og muligheder
Rina Sture Kristensen, past distrikt guvernør
Mød andre danske rotarianere, der skal til Convention i Hamborg. På sessionen gennemgår vi, hvordan programmet er sat sammen, hvilke break-out sessions, der er værd at besøge, hvilke udenoms-aktiviteter, Convention byder på etc.

Doing good in the world, – er DU med?

Jørn Petersen, Københavns RK, formand Foundation Udvalget i D1470I D1470 bidrager vi til The Rotary Foundation’s projekter via kontingentet, og til END POLIO NOW gennem fundraising arrangementer. Men bruger vi også TRF’s aktiviteter til at styrke sammenholdet i klubben og til at tiltrække nye medlemmer? – og samtidigt gøre effekten af vores bidrag endnu større?

Erhvervsnetværket i Rotary
København Nord RK
Konkrete aktiviteter er med til at styrke Rotarys position som et meningsfyldt erhvervsnetværket og skabe tilgang af nye medlemmer. Mange klubber ønsker flere yngre erhvervsaktive medlemmer. Et fokus på denne del af Rotary åbner netop for denne gruppe potentielle medlemmer. København Nord har aktivi- teter som understøtter erhvervsnetværket – og måske har din klub også.
Lad os dele viden, så vi kan udvikle Rotary som et aktivt erhvervsnetværk.

Flere medlemmer – hvordan?
Kim Hall, past præsident Malmø-Øresund RK
I 2016 startede Kim Hall en ny klub – og to år efter er der 46 medlemmer. Hvordan gør man det? Hvordan får vi nye medlemmer til vores klubber? Bl.a. siger Kim Hall: ”med et smil” – Kim er desuden journalist og redaktør af Rotary Norden for Sverige. (Kim taler dansk)

Grønlandsprojekt
Else Guldager, God Barndom
God Barndom har gennem en årrække arbejdet for selvstyret i Grønland for at forbedre børns vilkår – og nu gennemfører Rotary et projekt sammen med Selvstyret og God Barn – udgivelse af 4 børnebøger. Kom og hør om Grønlandske forhold og projekter i Grønland.

Iværksætteri i Rotary
Asger Rønnow, Amager Rotary
Vores alsidige kompetencer kan sættes i spil, når vi får præsenteret forretnings- ideer fra iværksættere. Vi kan give sparring og fungere som mentorer for iværksætterne – og selv få indsigt i nye spændende forretningsområder. I denne session møder du Asger Rønnow som i flere år – sammen med andre rotarianere på Amager – har holdt inspirerende iværksætterkonkurrence mellem klubberne. Kom og bliv inspireret, så din klub måske også til næste
år kan indstille en kandidat til distriktets iværksætterpris.

Rotary-mentor
Peter Eklund, past distrikt guvernør i Sverige
Sverige har udviklet et fantastisk program med Rotarianere, som er mentorer for flygtninge mhp integration. Det er en spændende og udviklende klubak- tivitet. Ved at være mentor udvides indsigt, udsyn og kompetencer. I denne session drøftes hvordan vi kan overføre ideen til andre grupper, som klubbens medlemmer finder det relevant at være mentorer for eksempler: Unge som mangler fodfæste, iværksættere, studerende, rotaracter, mfl.

PR er vigtigt for Rotary
Michael Mossefin, Amager Rotary
Hvorfor skal vi bruger PR i Rotary? Hvad kan vi opnå ved at anvende PR. Hvordan gør vi det og hvem skal vi forsøge at nå ud til med PR? I workshoppen inddrages konkrete eksempler og vi arbejder aktivt sammen med at udvikle nye ideer og deler viden, så vi kan udvikle PR der gør en forskel for Rotary!