Kære Rotarianere i Distrikt 1470

Efter to års intensiv indkøring og oplæring, har jeg nu fornøjelsen i et år at være jeres Distrikts Guvernør. Det har jeg glædet mig til.

Det er en lidt speciel titel set med danske øjne. Jeg ser det også mere som et flot ansvar for, at kunne give nogle ideer og tanker inspiration og støtte for jeres daglig klubaktiviteter.

I slutningen af sidste uge var der også en stand i Tivoli om ”Rotary i Grønland”, hvor vi, ved vores Nordatlant udvalg med flere fortalte og viste om vores aktiviteter med projekter i Grønland.

Start

Om aftenen den 30. juni, næsten på minuttet, fik jeg overdraget den flotte guvernørkæde. Det sket ved min egen klub, Kongens Lyngby Rotarys sommerfest og kædeskifte middag, på Studenterkilden i Dyrehaven.

Allerede dagen efter kunne jeg se, på antallet af indkommende mails, at det er en funktion med højt aktivitetsniveau.

Cykelprojekter

I sommermåneden, hvor mange af jer holder ferielukket har andre været i fuld gang.

Jeg havde fornøjelse at være med til at starte Egedal klubbernes Cykeltur til Paris, sammen med klubbernes præsidenter og kommunens borgmester.

Efter starten kom en mor til en af de unge, som i et år er blevet trænet i det program, der er kørt for 14 unge i kommunen, spontant hen til mig og takkede for alt det Rotary har gjort for hendes søn, som – takket være den udvikling han har fået af programmet – er blevet en helt anden glad dreng, med betydelig fremgang også i skolen.

Det er sådan en oplevelse, der viser værdien af den indsats mange har lagt.

Senere kunne jeg lige nå at vinke til det store hold på 34 fra Hillerød, som var startet samtidigt, også med en flot indsats for at rejse midler, og en imponerende sum.

Begge kan i læse mere om andet sted i Nyhedsbrevet.

Kunstfestival og Sildens dag

I mit sommerland var det dejligt både at være med til Kunstfestival, som Græsted Rotary holdt for 13 gang, med stor succes, og to uger senere til Sildens dag, som Gilleleje Rotary holdt for 11 gang, igen med ny rekord i antal deltager – over 600.

Kultur forståelse

Et af mine to hovedmål for mit år er at arbejde bredt for en bedre forståelse mellem mennesker.

Her er det dejligt, at der i mange år har været et helt specielt samarbejde mellem vores nabo Rotarianere i Sydsverige. Det sker, ved at der i sommerperioden afholdes Rotary møde hver fredag på Auroa færgen, der sejler mellem Helsingør og Helsingborg.

Den 17. juli var både Guvernøren for distriktet i Sydsverige, Viveca Serder, og jeg selv med til mødet.

Jeg kan varmt anbefale alle at deltage. Det er kl. 11.43 fra Helsingør. Tilmelding på portalen.

Folde ud og Distriktskonference

Det andet hovedmål, om at vi folder Rotary ud og viser vores omverden alt det, der gøres i de enkelte klubber, er der arbejdet med. Desværre mere i nogle klubber end i andre, så de ildsjæle – også frivillige Rotarianere - som skal færdigøre materialet til vores Distriktskonference den 19. september har fået ekstra belastning.

En del klubber har slet ikke sendt ind endnu – kom nu med, det så vi i fuld skala kan vise alt det vi gør og står for.

Og glæd jer til en konference som vil være med dynamik og ungdom, samtidig med, at i vil høre om både, rummet (DTU), Vidensbyen, kultur og møde spændende foredragsholdere fra både Danmark og internationalt.

Husk også årsfesten, som bliver i den ny restaurerede Bjørn Winblad sal.

En sal der er specielt udsmykket af Bjørn Winblad, med store billede og gobeliner. 

Bjørn Winblad er særlig aktuel med udstilling i øjeblikket på Arken.

Underholdningen vil med blandt andre Elverhøj koret, som med Carl Nielsen musik bringer en anden kendt dansk kunstner med ind i vores fest.

Bjørn Zebitz