Klubbens historie

International historie

 

Poul HarrisRotary blev stiftet i 1905 i Chicago af advokat Paul Harris. Hans ide var, at mænd fra forskellige erhverv skulle danne en klub, hvor man i fællesskab skulle forbedre forretningsånden mand og mand imellem. Endvidere skulle medlemmerne være hinanden til gensidig støtte i deres virke, bl.a. gennem rådgivning og udveksling af erfaringer. I begyndelsen afholdtes møderne på skift hos de forskellige deltagere, deraf navnet Rotary - p.gr.a. roteringen. Mottoet for Rotary blev: Service above self. Snart oprettedes klubber rundt om i USA, og allerede i 1911 kom der klubber i London, Dublin og Belfast.

Rotary er nu en verdensomspændende organisation med ca. 1,2 mio. medlemmer i 166 lande. Rotary International har hovedsæde i Evanstone, USA og har desuden et antal regionskontorer.

Siden 1989 har Rotary været for både kvinder og mænd.

Alle møder i enhver klub over hele verdenen er åben for andre rotarianere, en unik mulighed for at finde samarbejdspartnere eller bare at få en tættere kontakt til andre landes kulturer.

Historien i Danmark

 

Den først danske Rotaryklub - Københavns Rotary Klub - blev organiseret den 30. november 1921.
I Danmark er der ca. 8.800 medlemmer i 252 klubber, så stort set har alle større byer sin egen lokale Rotaryklub, og i de helt store byer er der ofte flere klubber.

Historien på Nørrebro

 

Nørrebrogade 1952København Grundtvig Rotary klub blev organiseret den 29. april 1952 med navnet København Nørrebro Rotaryklub. Gennem årene har klubben levet et lidt omskifteligt liv, men er fra 2009 tilbage til rødderne på Nørrebro. Grundvigskirkens flotte ”profil” har gennem alle år været klubbens logo. Mødestedet har gennem årene været forskellige steder. I mange år holdt vi til på Søpavillonen og Hotel Scandic ved søerne,  men de seneste  år har klubben skiftet profil og har haft mødested i uformelle rammer i København NV tæt på Grundtvigs kirke.  I forbindelse med at vi flyttede ud til København NV  skiftede klubben navn til København Grundtvig Rotary Klub.

Dengang var Nørrebro et sydende hav af virksomheder og sprudlende liv. Der fandtes store fabrikker med produktion af maling, træ og metalvarer og derud over var der i næsten hver eneste baggård små virksomheder og masser af håndværkere. Der var således rig mulighed for at rekruttere mænd i ledende stillinger fra såvel erhvervsliv som institutioner som fx stationsforstander på Nørrebro station Harald Hvidemark og den dengang kendte bronzestøberiejer Poul Laur. Rasmussen.
Begge eksempler på jobs som ikke længere findes på Nørrebro. De var begge med i den første gruppe af medlemmer. Klubbens første præsident var bagermester Johannes Pitzner. Klubben var den gang endvidere repræsenteret med en bølgepapfabrikant, en tandhjulsfabrikant, en farve- og lakfabrikant, en manufakturforhandler, samt en sennepsfabrikant foruden forskellige håndværksmester, bankfolk, præst mv.
I takt med udviklingen i samfundet har medlemmernes profil ændret sig, og i dag findes ikke længere megen produktion på Nørrebro og klubben har ingen fabrikanter, men til gengæld indtil flere med speciale inden for IT.
Dengang blev ugebrevet sendt med posten og de senere år er dette ændret til hjemmeside og e-mails.
Tidligere var der ofte ventetid for at kunne blive optaget i klubben, som havde 50 medlemmer.

Klubben var en af de første i Danmark der på lige vilkår optog kvinder og mænd efter ligestillingen i Rotary var indført i 1989.