Den 5. september besøger Bente Dragør Rotary Klub for at fortælle om livet som kromutter på Saltholm - en dejlig lille ø :).
Sammen med sin daværende mand Niels drev Bente kro på øen fra 1965 til 1971 – en speciel opgave på den flade ø, hvor der hverken er strømforsyning eller ferskvand.
Bente har tidligere berettet om sit liv og perioden på Saltholm i vores lokale avis, Dragør Nyt, men nu har man altså muligheden for at høre hende fortælle nogle af historierne selv. Fx om at brygge kaffe på filtreret regnvand, bage sandkager med mågeæg, lave strøm til støvsuger, røremaskine og fjernsyn med en benzinmotor.
Det sker torsdag den 5. september fra kl. 18.30 til 20.00 på Dragør Strandhotel. Gæster med interesse for at høre Bentes historier og snuse til Rotary er velkommen.
Tilmelding er nødvendig til Peter Bothmann på 60 62 12 76 eller peter (at) bothmann.net. Gæster betaler selv for middag under mødet (200 kr.)