LÆR ROTARY AT KENDE

Hjertet i Rotary er vores klubber med dedikerede mennesker, der deler en passion for både samfundstjeneste og venskab.

ER DU ETABLERET PROFESSIONELT OG ØNSKER  DU AT FORETAGE POSITIVE FORANDRINGER I DIT SAMFUND OG I RESTEN AF VERDEN?

At være rotarianer sætter dig i forbindelse med forskellige grupper fagfolk, der deler din vilje til at ville give tilbage. Over et måltid eller en kop kaffe, eller endda online, vil du kunne:

  • Diskutere dit samfunds behov og opdage kreative måder at imødekomme dem på.
  • Udvide dit netværk og dine faglige kompetencer 
  • Mødes med gode venner og lære  nye at kende

Læs her hvad Max Ustrup mener:

I 2002 anede jeg ikke, at der var noget, der hed Rotary!

I dag synes jeg, at det faktisk var dybt underligt! At have haft et mangeartet arbejdsliv, - fra bankmand til højskoleforstander, fra kommunalt ansat til eventmager! – Og alligevel har man aldrig stødt på ROTARY!!??

Men heldigvis kom én af mine mange gode venner en dag og bød mig indenfor! – Og sikke en verden! Her går vi rundt og tror, at vi har de allerbedste relationer, - både privat og arbejdsmæssigt! – Og så oplever man pludselig Rotary!

Success team

Ved rejser til både New Orleans, Chile, Peru, Thailand, Bolivia, Tibet, Brasilien, Portugal, Florida m.fl. oplevede vi, hvordan man som rotarianer alle steder blev værdsat for alt det gode, som organisationen står for!

Internationalt fællesskab

ET INTERNATIONALT FÆLLESSKAB AF LEDERE MED HJERTET PLACERET DET RETTE STED MED ET ENKELT OG FORSTÅELIGT TEMA, NEMLIG; ”- SERVICE ABOVE SELF”!

Oplevelser rent forretningsmæssigt og ikke mindst sociale fællesskaber, som bringer nye ting med sig næsten hver eneste dag. Det giver livet mening!

Virksomhedsnetværket har for os bevirket opgaver i udlandet. Gode og seriøse kontakter med virksomhedsledere, som man på forhånd ved har styr på etik og velgørenhed! Mennesker, man kan stole på! Det er netværk så det brager derudaf! Udover konkrete arbejdstilbud og -opgaver, så har besøgene bevirket et fantastisk netværk af privat karakter.  Gode og spændende mennesker i Texas, Orlando, Indien, Israel, Litauen og i Sverige har været guld værd. Og de store forskelligheder i kultur og livsopfattelser verden rundt, er blevet langt mere forståelige og interessante at forholde sig til.

Endelig har gode, frivillige projekter fyldt en del af livet efter 2002, - bl.a. indsamling af hjælp til Chile i forbindelse med jordskælvet, etablering af ny skole på Philipinerne efter tsunamien, et lokalt projekt for unge iværksættere og ikke mindst deltagelsen i et meget smukt projekt, hvor vi sammen med et norsk distrikt var medvirkende til at skabe et bedre liv ved indsamling og levering af helt elementære fornødenheder – og samtidig lave en god optakt til julen i Litauen, hvor elendigheden i nogle landdistrikter er ubeskrivelig. Men frivilligt arbejde på disse måder giver så meget selvindsigt og forståelse, at det ikke kan undgå at bidrage til en bedre verden – og man får samtidig en utrolig stor selvindsigt. 

"OG NÅR MAN SÅ OPLEVER, AT VI FAKTISK ER CA. 1.200.000 MEDLEMMER I VERDEN, SÅ SKER DER ALTSÅ NOGET, NÅR VI SÆTTER I GANG! JEG VIL ALDRIG KUNNE FORESTILLE MIG ET VÆRDIGT LIV UDEN ROTARY. TAK FORDI JEG BLEV BUDT INDENFOR I 2002."