Da de 3 Rotary præsidenter i Roskilde, Freddy Falk Knudsen, Jan Scotwin Schøyen og Mogens Luun sidste sommer overtog embedet i deres respektive klubber satte de sig for at samle de 3 klubbers indsats i et fælles Foundation projekt, og resultatet begynder nu at tage form med en samlet indsats for 165.000 kr. i to projekter i Afrika. Projektet er tænkt som en styrkelse af samarbejdet imellem de 3 Roskildeklubber, hvor koordinationen er foregået imellem de 3 klubbers Internationale tjenester, og med ønsket om at yde hjælp efter Verdenspræsidentens vejledning omkring Rent Vand og profilere Rotarys image.
Rigtigt mange klubber verden over ser problemer i lokalsamfundet og søger at hjælpe, men har ikke de økonomiske midler – der kan en verdensomspændende organisation trække på velvilligheden hos andre. Hjælpearbejdet styres og kontrolleres således indenfor egen organisation uden økonomiske midler går tabt i administration. 2 Rotary-klubber i Afrika har således haft vores bevågenhed. Kitwe North i den nordlige provins Lufwanyama i Zambia har bedt om hjælp til at udføre en brøndboring efter rent drikkevand til et mindre lokalsamfund på ca. 400 mennesker. Det arbejde har de 3 Roskilde-klubber sat sig for at sikre de økonomiske midler til. Et andet projekt, der ønskes igangsat, er indsamling af regnvand ved 3 skoler i Mbarara i det sydlige Uganda. Dette projekt vil opsamle regnvand i opbevaringstanke og være til uvurderlig hjælp for godt 2000 elever og lærere, der i dag har lange afstande til vandressourcer, der deles med dyrelivet i området, så hygiejne er minimal og smittebærende sygdomme hører til dagligdagen. Roskilde-klubberne støtter selv projekterne med 40.500 kr. og har fra Dansk Rotarys Hjælpefond fået yderligere 40.000 kr. Distrikt 1480 støtter projekterne med District Designated Fonds og vi har Internationalt søgt Matching Grant støtte til at kunne løfte disse to projekter, der forventes igangsat om 3-4 måneder, når alle godkendelser er endelig på plads. Ansøgninger skulle fremlægges inden 1.april, og hvorfra vi nu har fået bekræftet at ansøgningerne er optaget til endelig behandling.
Se Presseudklip fra Dagbladet og Roskilde Avis under BILLEDER
15. juni 06: Begge projekter godkendt som søgt og Matching Grants er opnået til begge projekter.
1. januar 07: Bright Hope - Kitwe North, Zambia - Matching Grants Projekt No. 59803 er igangsat. Project Funds er modtaget fra Rotary Foundation, boringerne er i gang og projektet skulle stå færdig primo februar 2007.
Mbarara, Uganda - Matching Grants Projekt No. 59749 har opstartsproblemer, der primært bunder i administrative forviklinger. Flere formularer fremsendt af værtsklubben i Mbarara til Rotarty Foundation er ikke nået frem, da de er sendt til en navngiven person i administrationen, der har forladt organisationen, altså intern brist i Rotary Foundation. Fejlen er rettet og udbetalingsprocessen er igangsat og Project Funds forventes at være til rådighed senest primo marts.
Opdatering af Roskilde Syd´s to Rotary foundation-projekter pr. 12.02.2007
Roskilde Syd Rotary Klub er engageret i 2 Rotary Foundation Matching Grants-projekter i samarbejde med de to andre Rotaryklubber i Roskilde og vores Rotary Distrikt 1480. Samlet løfter vi i øjeblikket Rotary-projekter for en samlet værdi af 27.000 USD eller 165.000 kr. og lokalt er det bragt i stand med den beskedne investering fra hver af de 3 klubber på 13.000 kr. Det er da flot :-)
Pengene er tilvejebragt som samlede bidrag fra de 3 involverede klubber, tilskud fra Distrikt 1480, doblet af Dansk Rotarys Hjælpefond og igen doblet af The Rotary Foundation (TRF).
Vi har igangsat en boring efter vand i Kitwe North i Zambia i et mindre samfund med ca. 400 indbyggere og vi har igangsat regnvands opsamlingsanlæg ved 3 skoler i Mbarara i Uganda, hvorved hverdagen og de hygiejniske forhold for ca. 2000 elever og lærere bliver væsentlig forbedret.
De 3 klubber startede med kontakterne til værtsklubberne i Afrika i januar 2006. De gængse formularer blev udvekslet og ønsker, forventninger og formåen blev fastsat. Der blev søgt Matching Grants til begge projekter og begge ansøgninger godkendt i begyndelsen af juni sidste år. Vi forventede derefter projektstart efter 3-4 måneder, men så nemt skulle det ikke blive L
Bright Hope - Kitwe North, Zambia - Matching Grants Projekt No. 59803
Kitwe projektet var fra start faktisk ikke stort nok. Ansøgningen var blevet udfærdiget på forældede formularer og projektet til en værdi på 9.500 USD kunne med en traditionel finansiering ikke trække et tilskud fra TRF på mere end ca. 3.500 USD, hvilket var indenfor rammerne af de gamle betingelser, men ikke over en ny minimumsgrænse gældende fra 2005 på projekt-ansøgninger til TRF. I dialog med Kitwe fik vi løftet projektet i størrelse til lige over 10.000 USD og ved at benytte en tilskudsform, hvor det er Distrikt 1480 der giver projektpengene fra District Designated Funds i stedt for os, lykkedes det os at få TRF ansøgningen op over den nye minimumsgrænse på 5.000 USD – de nye formularer blev udfyldt korrekt og projektet bevilliget.
TRF blandede så vores Zambia-projekt sammen med et Namibia-projekt, men det fik vi også reddet ud.
Herefter fulgte et par måneder med jagten på formularer fremsendt. TRF havde nogle med vores underskrifter og andre med Kitwe-underskrifter, da alle formularer var fremsendt af hhv. Kitwe og os direkte til TRF. Det blev også koordineret og løst ( fundet ) – alt var sendt rettidigt frem.
Så fulgte atter en forvikling: Kitwe-formularene var underskrevet af forrige års Præsident og ikke indeværende præsident. Det blev også løst og forklaringen lå i at den nyvalgte præsident havde forladt klubben og det var ikke ændret i Rotary Internationals database, at Past Præsident havde genindtaget posten for endnu et år. Kitwe havde forklaret dette tidligere til TRF. Databasen blev rettet og projektet kørte igen.
I september kommer så det endelige grønne lys for igangsættelsen med information om at midlerne er sat til udbetaling og kan forventes i hænde i løbet af oktober.
Pengene kom dog ikke frem i første omgang – der var fejl i den lokale banks kontonummer og Swift code, så alle pengene kom retur til USA. Dette blev så rettet i november ( var korrekt fremsendt J ) og vi kørte én gang mere fremad – vi er nu ved at være i mål og projektet forventes færdigt i februar.
Mbarara, Uganda - Matching Grants Projekt No. 59749
Mbarara projektet har ofte haltet lidt med kommunikationen, så der går jævnligt meget spildtid når der er mangler eller uregelmæssigheder. Der var igen uregelmæssigheder i underskrifter på diverse formularer fremsendt af hhv. Host og International Partner, men alt blev hurtigt rettet og sendt frem, modtaget og kvitteret for, hvorefter ”Grants Coordinator” Del Phillips forlod Rotary Foundation – og så startede møllen igen. Der har manglet alt igen og igen og sidst her i januar har jeg fremsendt hele den originale pakke endnu en gang og nu har TRF atter en gang lovet, at alt er i skønneste orden, de har alt og at pengemidlerne er sat til udbetaling. Her har det ikke været formularer eller retningslinier, der har skabt forvirring og forsinkelse, men alene det faktum at en medarbejder i administrationen har valgt at forlade posten.
Mbarara projektet skulle komme i gang senest her i marts måned.
2 projekter med udfordringer – resultaterne har været arbejdet værd !
v/ Mogens Luun