Naturdysten 2017 mellem Faxe, Hårlev-Karise og Store Heddinge

Indsendt af Jørgen Maaløv Jørgensen den 19.8.2017
Naturdysten 2017 blev afholdt i Hårlev Hallens Cafeteria d.14. august 2017.
44 personer var mødt op i det gode vejr fra de 3 klubber : Faxe, Hårlev-Karise og Store Heddinge. Vi startede med at få udleveret drikkevarer, og gik derefter til bordene, hvor vi blev placeret holdvis (bordplan).
Hårlev Hallens Cafeteria sørgede for dejlig buffet, som bestod af langtidsstegt okse tyndsteg, kartofler, grøn pebersovs og salat.
Under spisningen fik alle en tipskupon, som var en individuel opgave, uden brug af tekniske hjælpemidler!
Der var 13 spørgsmål som omhandlede kategorierne fisk, fugle, blomster og et enkelt spidsfindigt sports spørgsmål. Vi fik informationer om den forestående dyst, som bestod af 11 discipliner
Basketball kast
Tennis bold kast i en spand
Kast med golfkugler i snor
Dart
Slå søm i en træstamme
Cykel-ring-ridning
Hullahop-ring-kast
Keglebane
Fodbold mål spark
Tennis serv
Vollyball serv
Efter spisningen gik vi i Hallen til aktiviteterne, man kunne højst få 6 point pr person, og alt forløb efter planen. Bagefter var der kaffe og æbletærte med Creme Fraise, Vinderen af Tipskuponen var Jens Skjoldgaard ( Faxe ) med 9 rigtige, og vi fik oplyst at Faxe havde vundet pokalen med 2,08 point pr deltager i snit mod 1,86 ( Hårlev Karise ) og 1,74 ( Store Heddinge ). I øvrigt havde Sten Sjølund ( Hårlev-Karise ) topscoret med 33 personlige point.

Årets Naturdyst mellem Faxe, Hårlev-Karise og Store Heddinge Rotary Klubber