Naturdysten mellem Faxe, Hårlev-Karise og Store Heddinge

Indsendt af Jørgen Maaløv Jørgensen den 25.8.2018

Naturdyst 2018!

 

Et brag af en dejlig Naturdyst blev afholdt hos J.J. Skovservice i Store Heddinge, hos Jens Johansen som lagde lokaler og faciliteter til! De 3 Rotary-klubber Faxe, Hårlev-Karise og Store Heddinge var inviteret. Kl. 18:15 var vi 64 Rotarianere samlet. Vi blev samlet mellem træerne ved klatrepælene og sang Danmark nu blunder den lyse nat, og blev derefter hurtigt fordelt på 4 hold. 4 holdledere blev udnævnt til at holde styr på deltagerne og ikke mindst pointene. Vi skulle et stramt program igennem med mange discipliner både fysisk og psykisk. Udfordringerne bestod i følgende : Pæleklatring ( 13m op ), Savning med langsav, Øksekast, Bueskydning, gætte æblesorter, gætte blade fra træer, gætte fugle ud fra en planche, og sidst men ikke mindst gætte højden på et træ i Jens Johansens have som han så fældede så vi kunne får det målt ordenligt! Efter at træet var blev lagt fint ned blev træet målt og vi gik ind og spiste i den store hal.

 

Middagen bestående af skipperlabskovs med tilhørende rugbrød og rødbeder blev spist med stor appetit ovenpå strabadserne. Imens sad arrangørerne med det store hovedbrud om de mange bud på træets højde, point i de enkelte discipliner, ikke mindst quizzerne undervejs om æbler, blade og rovfugle. De måtte efterfølgende sende bud efter pizzaer fordi labskovsen ikke slog til, da de var færdige.

Efter middagen var der kaffe og hjemmebag, “præsidentens egen bag” som der stod på små skilte på banan, blomme, æble- og gulerodskage.

Og så nåede vi frem til at kundgøre resultatet: 570 point til Hårlev-Karise, 627point til Faxe og 664 point til St. Heddinge, som dermed blev aftenens vinder af den smukke pokal.

Aftenen sluttede med stående applaus til Jens Johansen, som havde lagt stor energi, planlægning og ikke mindst faciliteter til rådighed for aftenens konkurrencer. Dette i nært samarbejde med Thomas Kristensen fra vores egen klub. Også de fire frivillige hjælpere på de enkelte “stationer” fik klapsalver og vin som tak.

 

Martin Denni Nielsen