Nyt fra Josephine

Indsendt af Christian Bak den 23.3.2017
Nyt fra Josephine
Her bringes Josephines seneste blog - I kan også følge med direkte - Her: http://josephineiargentina.blogspot.dk/

Mit år i Argentina

Jeg rejser snart et år til Sydamerika, hvilket jeg ser meget frem til! På denne side vil jeg forsøge at holde alle, der har lyst til at følge med lidt opdateret på, hvad der sker for mig ude i den store verden. Jeg glæder mig utroligt meget, til hvad jeg regner med bliver mit livs oplevelse!

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

onsdag den 22. marts 2017

 

Hvad er det, at være en udvekslingsstudent?

 
Jeg har efterhånden lavet en lille håndfuld indlæg om, hvordan jeg har det her i Argentina, hvad jeg laver og hvordan kulturen er… men hvad vil det egentlig sige at være en udvekslingsstudent?
Hvor starter man lige? For det at være en udvekslingsstudent, det er bare så utroligt mange ting…

Det er at have Skype samtaler med din familie og være i gang med en helt normal samtale, for at du så pludselig indser, at intet er normalt … Et lille øjeblik føles det næsten som om, at du sad der i stuen sammen med dem, og pludselig går det op for dig, at du egentlig befinder dig på den anden side af jorden.

Det er hårdt! Der er op- og nedturer, præcis som der er i livet derhjemme, den eneste forskel er, at opturene er endnu højere og nedturene dybere. Det er til gengæld netop i nedturene du lærer dig selv at kende. Du flytter dine grænser, og ser lige pludselig lidt længere end til din egen næsetip … I takt med at du lærer dig selv bedre at kende, bliver du også så meget i tvivl om hvem det egentlig er, du er … Er jeg den Josephine mine venner og familie kender hjemme i Danmark, eller er jeg den Josephine mine venner og familie kender her i Argentina?
Hvis du bare rejser langt nok, møder du dig selv på et eller andet tidspunkt … Jo længere du rejser, jo mere af dig selv opdager du … Jeg har i hvert fald fundet nye sider af mig selv, men jeg også konstatere, at min rejse langt fra er slut!

Det er at skabe et nyt liv, skabe bånd til mennesker, stærkere end du nogensinde har haft før, finde en ny betegnelse for ordet hjem, kalde en anden kvinde for mor, anden mand for far og andre mennesker for søskende og venner, og efter et lille kort år så forlader du det liv du skabte.
Men det er i hvert fald ikke et år af dit liv, du har spildt, nærmere et nyt liv du har fået på et år.

Det er at leve hver dag, som var det den sidste … hver dag tæller faktisk – du ’laller’ ikke dine dage væk. Det er også at se tiden forsvinde væk hurtigere end du selv kan følge med.

Det er en underlig blanding af, at på ingen måde have lyst til at tage hjem igen, og på samme tid se frem til den dag du lander i lufthavnen igen. På den måde også en underlig blanding af savn af den hverdag du havde før, de mennesker du var vandt til at omgås, og en lyst til at beholde den nye hverdag du har skabt, og ikke forlade de mennesker der nu omringer dig.

Det er på en måde et fuldtidsjob, selv når du er hjemme skal du tænke over hvordan du agerer. Du kan ikke råbe "hold" kæft til dine søskende, eller lade vær med at adlyde hvad dine forældre fortæller dig, det er trods alt dem, der har modtaget dig i deres hjem … alligevel har du det som om, at dit hjem er dit egentlige hjem… Det er en underlig blanding af aldrig at føle sig helt hjemme hvor man er, og alligevel føle at der hvor man er, er hjem for en.

Du har ikke lyst til at rejse, fordi en del af dit liv og dit hjerte er hvor du er nu, du kan heller ikke blive, fordi du har været et andet sted før.
 
Det er at blive fed … eller tabe sig … eller ingen af delene … I får selv lov til at gætte på hvad jeg er blevet…
 
En af mine venner hernede sagde engang: ”Det er som om at jeg er konstant på stoffer, og konstant skal minde mig selv om, at det her ikke er mit normale liv, det forvirrer mig grænseløst”
 
Det er at være for fremmede til at kalde dit nye hjem for hjem, men også være for fremmede til at kalde dit gamle hjem for hjem.
Det er at bygge et liv i 16 år og forlade det i 10 måneder, for at bygge et liv på 10 måneder og forlade det for evigt.

Det er at danne nye vaner…
Jeg vågnede op her til morgen, og uden at tænke over det, så føltes alt helt normalt … Og det er jo så nu det går op for mig, at det jeg kalder normalt, ikke er det jeg før kaldte normalt… Normalt har fået en ny betydning for mig.
Jeg står stadig op hver morgen efter jeg har sovet, jeg spiser stadig måltider med min familie – nu har jeg dog bare mere end en familie … Hvor heldig kan man være?
Jeg besøger stadig mine venner i løbet af dagen, eller ser dem i skolen … nogle af dem snakker fransk, andre engelsk, en hel del snakker spansk, ja en snakker endda hindi, men de er alligevel mine venner…
Faktisk har intet ændret sig, jeg lever stadig mit liv…
Jeg forlod Danmark for 6 måneder siden, og det var den bedste beslutning jeg nogensinde har taget i mit liv! Hver dag jeg vågner, bliver jeg mere og mere forelsket i det her sted, hvad jeg ser, hvad jeg føler og hvad jeg hører … JEG ELSKER DET!!!
Mennesker her er fantastiske, måske tænker jeg kun sådan, fordi de ikke vil omringe mig så meget længere, men det er en god måde at se tingene på … ikke at hade de ting der snart forlader dig, eller du snart forlader, men at elske og nyde dem så længe det er der, og du har mulighed for det!

Efter at have lavet dette indlæg, og tænkt over mit udvekslings år, og hvordan jeg har det, hvordan det går, har jeg fundet ud af, at grunden til at mit ophold her i Argentina går så godt som det går er min måde at håndterer det her nye liv på. At se tingene på den lyse side, uden fordomme, at smile til det gode så vel som det dårlige, for det er sådan, du bedst lærer. Ikke at være genert for at snakke, gøre eller spørger, for generthed bringer dig ingen vegne, og det er netop når du står stille, du får det dårligt, og ser tilbage på nogle af de ting du måske savner.

Leve hver dag som var det den sidste, ikke være bange for at lave fejl, for i slutningen er det måske dine fejl, du husker for noget godt.
Elske det du gør, hvem du er og hvor du er, lige meget hvad, for det gør det hele 100 gange nemmere, og du kommer helt sikkert længere på den måde.

Kramme dine venner og familie, og fortælle dem hvor meget du elsker dem.
Jeg er over halvvejs igennem mit udvekslings år, og inden længe så er det hele forbi, så jeg kan ikke være bange for at vise hvem jeg er. For i slutningen, så er det det der bliver når jeg tager hjem. Hvem jeg var og hvordan jeg agerede, er hvad de vil huske når jeg tager væk herfra.

Så hvad er udveksling?
Det er så utroligt mange ting!
Der er opturene… de er for fede!!
Der er nedturene, og det er virkelig her man skal holde ud.
Det er det sure med det søde.
Det er at finde dig selv, i takt med at du taber dig selv.
Det er som en drøm.
Det er noget du selv føler og forstår, men ingen andre nogensinde ville komme til at forstå … Selv hvis du forsøger at forklare det, vil ingen nogensinde forstå.

Det er en FANTASTISK oplevelse du aldrig får igen, så den skal nydes!
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
For det er bedre at være sikker end at undre sig for evigt...
 
Indsendt af

kl. Ingen kommentarer:

 
 

tirsdag den 28. februar 2017

 

5 måneder i Argentina

 
Hej alle sammen… Så fløj tiden endnu engang hurtigt af sted, og nu har jeg været her I Argentina I 5 måneder. Jeg er mere end halvvejs igennem mit ophold… underligt!!!! Jeg vil beklage for de lange mellemrum imellem mine blogindlæg, og bruge som undskyldning, at jeg efterhånden er blevet en “rigtig” argentiner, og virkelig har taget ordet mañana til mig som en leveregel.
 
Jeg har det fortsat forrygende!! Det går der ud af med sproget, og det nærmer sig efterhånden, at jeg kan forstå det meste, selvom jeg alligevel ofte må spørge om ordenes betydning.
Jeg har mødt og møder stadig utroligt mange dejlige mennesker, og det er helt underligt at tænke på, at jeg om så kort tid skal forlade dem. Dette holder mig dog ikke fra at lære dem endnu bedre at kende!! Jeg har fået en hel fantastisk venindegruppe hernede, og bare tanken om min hjemrejse kan bringe tårerne frem… Faktisk vil jeg slet ikke hjem!!! Jo, det er da klart, at jeg savner mor, far og katten lidt, men alt i alt er jeg meget godt tilpas her!!
Argentina har bidt sig fast i mig! Kulturen, menneskerne, alt er bare fantastisk!  
 
Argentinerne har en utrolig åbenhed, som vi nogle gange godt kunne mangle i Danmark, de inviterer dig gladelig ind i deres hjem, om det så er et kæmpe hus, der ligner dronningens slot, eller en ydmyg lejlighed med to værelser, hvor der bor en familie med 10 børn - Mi casa es tú casa.
De deler med glæde ud, på alle måder. Et eksempel kunne være det der hedder maté. 
 
Mate er en drik der drikkes her i Latinamerika, og minder om en slags the. Den tilberedes ved, at man hælder tørrede og knuste blade fra en plante der hedder yerba ned i en kop, der kaldes for en maté. Herefter kan man tilsætte sukker hvis det lyster, jeg kan dog bedst lide den uden sukker. Når maten er fyldt af tørrede blade overhældes den med varmt vand, dog er det vigtigt at vandet ikke har været i kog. Du drikker matén igennem et sugerør, kaldes en bombilla. Sugerøret har i den nedre ende en form for si eller filter der sikre, at det kun er vand der slipper igennem sugerøret. Matékoppen gives til den første person i maté cirklen, der drikker til der ikke kan suges mere vand ud af maten. Herefter gives den tilbage til den der serverer, der endnu engang hælder vand på bladene, og den næste i cirklen drikker. Der kan hældes vand på bladene i maté koppen adskillige gange, før bladende skal skiftes, og den der serverer matén, også kaldet en cebador, skal blive ved med at holde koppen i gang, indtil den sidste i cirklen siger tak og ikke vil have mere. Maté kulturen er utroligt vigtig og udbredt her i Argentina, det samme som kaffe er for danskerne, er matén for Argentinerne, alle steder på gaderne kan man se mennesker sidde med deres maté kop i selvskab af venner, naboer eller familie og nyde en god maté, hos unge om sommeren er det meget udbredt også at drikke, det der hedder tereré, som er det samme som maté, men i stedet for at overhælde koppen med vand, overhældes den med kold juice. Jeg elsker matékulturen, og det er bestemt noget jeg skal have med hjem til Danmark, hvis altså jeg kan finde nogle i Danmark, der kan lide maté, jeg skulle selv lige vende mig til smagen, før jeg rigtigt kunne lide det.
Min fødselsdag har jeg også prøvet at fejre i Argentina nu, den fejrede jeg i Buenos Aires sammen med min værtsmor og værtssøster. Den forløb meget stille og roligt, dagen gik med lidt sightseeing i varmen og efterfølgende restaurantbesøg. 
Min mor bestilte et kæmpe fad med lækkert kød, og så var det ellers bare at spise. Det meste smagte meget godt, men jeg var godt nok lidt påpasselig ved noget af maden, da det ikke ligefrem lignede flæskesteg eller mørbrad det hele. Jeg fandt dog også ud af senere, at jeg både havde smagt, griselever, -nyre og -tarme … Mums, men så har jeg også prøvet det jo.
Buenos Aires er et fantastisk sted. UTROLIGT mange forskellige kulturer på et sted. Hele Europa og mere til samlet i en by.
Alle steder er der indtryk, en bygning inspireret af gammel italiensk arkitektur, et helt nyt højhus i metal, en mørk mand der sælger solbriller og selfiestænger, en kineser der sælger alle former for underlige nipsting, et par der har slået en måtte ud på gaden og danser fantastisk smuk tango. Man kan roligt sige, at jeg er ret forelsket i byen, den skal bare opleves!! Gaderne er fyldt med træer der alle bærer de smukkeste lilla blomster og bringer dejlige farver ind i byen. Byen er fyldt med parker der er godt åndehul i byens ellers meget travle tempo. Virkelig en by, og et land, hvor der er plads til alle.
 
Selv om der er travlt, så har argentinerne alligevel ALTID tid, tid til at hjælpe dig med at finde vej, til at få en lille sludder om, hvad du laver i landet, til at tage et billede for dig ... De tager det hele med ro.
Siden sidst har jeg jo også skiftet familie. Min nye familie er super skøn! Den består af min mor og far, og så har jeg en værtsbror der er i USA, samt en værst søster der studere i Buenos Aires, det vil sige at jeg faktisk er enebarn her i familien lige nu. Det betyder dog ikke så meget. Min mor er dejlig dejlig dejlig!!!! Hun ELSKER rengøring, hun er mildt sagt rengøringsfreak!! Hver gang jeg træder ind i huset og sætter mine sko på hylden, tager hun dem ned igen og går ind og vasker dem. Hun pudser og polerer alt og altid. Her den anden dag kom jeg hjem, og der var hun i gang med at rengøre ALT bestik i huset, selvom det allerede var så fint rent. Hun har ikke noget arbejde, men finder nemt noget at tage sig til i huset. Ofte finder man hende ude i haven med numsen i vejret i fuld gang med at lue alt det ukrudt, der ikke er. 
Min far er herlig! Han og jeg gør meget grin med min mors rengøringsvandvid. Han er landmand, og har vidst en hel del jord her i Argentina… Det er dog ikke noget de snakker så meget om. Penge er ikke noget problem for familien, men det er heldigvis ikke noget de gør så meget ud af at fortælle til resten af verdenen. De er utroligt kærlige og åbne mennesker, og hver gang jeg kommer hjem sidder der en forskellig person i stuen og drikker en øl med min far. Min mor kender ALLE i byen, så hver gang jeg skal noget skal hun lige høre med hvem, og finder så en undskyldning for at køre mig, så hun kan få en sludder med mine veninders forældre.
I huset er også to kæledyr. En hund der hedder Tomi, der bestemt ikke kan lide fremmede. Den første gang jeg så ham gik han til angreb, noget kan gør på alle nye mennesker han ser. Han har nu lært at tolerere mig, men jeg har stadig aldrig rørt ved ham, det tør jeg ikke. Han er en lille, beskidt terrier, med alt for meget hår, fordi han ikke kan lide at gå i bad eller blive klippet.. Det undre mig, at ud af alle de hunde der findes i verden, at de så vælger at have lige præcis den her hund… Men når ja, mennesker og deres dyr. Udover Tomi har familien også en kat, Floor. Han er MEGET gammel, kan knapt nok gå, og spiser ikke noget, men min mor snakker og nusser om den kat som var det hendes søn. Katten er nemlig netop min brors, der selv er på udveksling i USA, og bare tanken om, at den kat skulle dø inden han kom hjem ville være forfærdelig, så min mor passer godt på den. Hun forsøger desperat at få den til at spise noget. Hun varmer altid dens mad i mikrobølgeovnen, og her den anden dag, da den skulle have mælk og ikke ville drikke det, tilføjede hun endda sukker til mælken, for at se om det nu ville hjælpe.

 

Inden længe slutter min sommerferie. Jeg tager til standen med min familie i starten af marts på ferie, og når jeg kommer hjem d. 13 starter skolen igen. Jeg har rykket klasse, så jeg nu skal gå i klasse med mange af mine veninder her i byen, skønt! Jeg ser frem til at starte skole, men hold nu op hvor har ferien bare være fantastisk!!!!!!!! 3-4 måneders sommerferie er noget jeg godt vil tage med hjem til Danmark!