Næstved er heldigvis blandt de mindst ramte områder, men det forhindrer ikke, at vi skal overholde alle forskrifter og endnu vigtigere, sund fornuft.
Nyeste tiltag, der rammer os på vores klubaftener på Vinhuset, er kravet om mundbind al den stund vi er i bevægelse eller stående på hotellets område.
Er det besværligt? Ja, det er det.
Er det træls for en foredragsholder, at han/hun skal stå med mundbind? Ja, det er det. Men mon der ikke er forståelse for, at et foredrag kan holdes siddende?!
Bestyrelsen vil løbende evaluere på situationen, men man kan vel ikke udelukke, at guldkorn kan komme selv fra et menigt medlem, så træd hellere frem end sidde i hjørnet og skumle.