Østvendsyssel Avis 11. september 2018

Indsendt af Jane Holm den 7.4.2019
Tina fra Taiwan er havnet i Hjallerup

OGSÅ I år er Rotary i Dronninglund
vært for en udvekslingsstudent.
For kort
tid siden ankom den 18-årige
Yu-Ting Lin fra Hualin i
Taiwan.
- I Danmark vil jeg gerne
kaldes Tina, sagde hun, da
hun forleden blev præsenteret
i Rotary på Dronninglund
Hotel.
Her fortalte hun levende
om sit land og krydrede foredraget
med en række billeder,
der gjorde alle klogere
på det fjerne og for manges
vedkommende ukendte
land. Hun forstod virkelig at
’sælge’ sit land, da hun viste
en række eksempler på
smukke landskaber og flot
arkitektur. Hun viste bl.a. en
kirke formet som en højhælet
sko.
- Den er meget populær, og
mange bliver gift der, fortalte
hun.
- Der er meget stor forskel
på Danmark og Taiwan. Nu
har jeg kun boet her i nogle
få dage, og jeg kan godt lide
at være her, men jeg frygter
lidt for vejret. Der er meget
varmt i Taiwan. Vejret her i
Danmark nu minder om vinteren
i mit land, så jeg frygter
kulden, sagde hun, der
heller ikke havde vænnet sig
til den danske mad.
- Jeg er vant til at spise ris
flere gange om dagen. Her
får vi brød, og det bryder jeg
mig ikke om, sagde hun.
Hun omtalte også en række
kendte produkter, der
produceres i Taiwan. Hun
nævnte bl.a. computere af
mærkerne Acer og Asus samt
mobiltelefoner, der eksporteres
til hele verden.
Om sit valg af Danmark
fortalte hun, at det skete, efter
at hun havde set en film
med prinsesser. Hun kendte
ellers intet til landet, men
hun er bestemt ikke blevet
skuffet.
- Det er et smukt land, og
jeg nyder at være her, sagde
hun, der bor privat hos en familie
i Hjallerup og går i 2.d
på Dronninglund Gymnasium.
Her er hun så heldig, at
denne klasse til marts skal
på tur til New York.
- Det glæder jeg mig meget
til, sagde Tina. Hun får i øjeblikket
intensiv danskundervisning,
så hun i løbet af
kort tid kan klare sig uden at
benytte sig af engelsk. Hun
har allerede lært en enkelt
sætning.
- Jeg er mæt, er det første
jeg har lært, sagde hun med
et stort smil.
- Det er et svært sprog,
men jeg skal nok lære det,
sluttede Yu-Ting Lin.