PHF og masser af roser for at "tænke ud af boksen".

Indsendt af Leif Fritsdal den 28.11.2017
Præsident elect og RLI underviser Jane Mejlby Buhl Olesen fik overrakt en velfortjent Paul Harris Fellow Award af guvernør Pernille Bloch for sit arbejde med RLI.

Aarhus Sydvestre Rotary klub 

Distriktsguvernør Pernille Bloch var mødt op til klubmødet i Aarhus tirsdag den 28. november og medbragte en helt særlig hilsen fra distriktet til en af klubbens medlemmer, men også kommende  præsident Jane Mejlby Buhl Olesen.

 

I sin tale sagde guvernør Pernille Bloch:

"Vi kan i distriktet konstatere, at meget af den udvikling der foregår i klubberne skyldes medlemmernes deltagelse og uddannelse igennem Rotary Leadership Institute. 

 

Jane Mejlby Buhl Olesen har som en af de talentfulde undervisere og facilitatorer på Rotary Leadership Institute været med til at sætte denne udvikling i gang. Janes bidrag er dels som en kvalitetsbevidst ITbackbone for facilitator teamet, men også den som med sjove lege og opgaver er med til at få deltagerne til at tænke ud af boksen. 

 

Vi har været så glade for Janes indsats og glæder os over, at hun fortsætter med at være en del af facilitator teamet på Rotary Leadership Institute, og hun fortjener derfor i allerhøjeste grad den PHF vi fra distriktet har tildelt hende". 

 

Alle som har deltaget i RLI kurserne, hvor Jane har været en del af undervisnings-teamet har helt sikkert stiftet bekendtskab med hendes små sjove indslag og finurlige lege med latter og store smil til følge. 

 

Se også distriktets facebook side