(ajourføres løbende)
Projekt i samarbejde med Mølleskolen:
5. årgang på Mølleskolen har lavet bæredygtige indkøbstasker, som årgangen har doneret til hjælpearbejde.
I forbindelse med en emneuge om FNs Verdensmål besluttede de 70 elever fra årgangen at donere overskuddet til skolen i bjerglandsbyen Bukalasi i Uganda, hvor Ry Rotary også laver projekter. Helle Echberg - lærer på Mølleskolen og Nina Fritsdal havde begge deltaget i en projekttur med Rotary klubben til Bukalasi i april 2018, og gennem et foredrag for de mange elever af Nina Fritsdal fik eleverne samtidig kendskab til områdets udfordringer. Eleverne producerede flotte indkøbstasker og indsamlede 9.331 kroner ved salget, som de donerede til børnene og skolen i Bukalasi. Ry Rotary doblede op, således at det samlede hjælpebeløb kom op på mere end 18.000 kr. Dette beløb bruges til indkøb af bøger til skolen i Bukalasi. Status (maj 2019) er at vi endelig har fået defineret bogpakken. Junior har fået overført pengene til køb af bøgerne og Ry Rotary klub forventer, at vi i slutningen af maj får afleveret bøgerne (klassesæt) inkl. låsbare bokse. Det er aftalt med Junior, at han tager billeder, som vi herefter kan formidle videre til Mølleskolen og 5. årgang. Dermed kan dette projekt afsluttes.
Siden opdateres, når billeder fra overdragelsen af bøgerne er modtaget..............
Se omtalen i Ry Ugeavis onsdag den 13. juni 2018.
Disse tre projekter arbejder Ry Rotary Klub på fremadrettet:
1. Uddannelse af jordemødre
2. Etablering af en toiletbygning
3. Etablering af opsparingsgrupper
1. Uddannelse af jordemødre.
Den korte version er at vi har fået aftalt omfanget af projektet med Rotarianeren og læge Sydney.
Det er aftalt at Sydney skal udarbejde en projektplan og et projektbudget.
For at kunne lave et budget og en plan kræver det noget forarbejde fra Sydneys side, hvor der skal være afklaringsmøder med myndighederne. Til dette arbejde har projektgruppen givet tilsagn om støtte (ca. dkk 9.000,-). For dette beløb får vi projektet defineret og bekræftet lokalt samt lavet en projektplan.
2. Etablering af toiletbygning ved skolen i Bukalasi.
Der forestår i første omgang en lokal myndighedsbehandling, hvor vi skal have landsbyen til at bekræfte at de vil modtage donationen.
3. Etablering af opsparingsgrupper.
Dette projekt har Nina Fritsdal taget teten på, sammen med Junior, og her er seneste opdatering fra den 2 april.
Citat: Jeg har spurgt Junior, hvordan det går med oprette opsparingsgrupper (VSLA: Village Savings and Loan Association) og han svarer, at læreren Kevin er klar og at befolkningen i Bukalasi er meget klar på at spare op til fx julen
Junior vil besøge Bududa (hovedby i området) snart, så vil han få Kevin til at lave en strategi.
Vores planer (RRK) går specielt ud på at oprette en eller flere opsparingsgrupper i lokalområdet særligt for kvinder.
Projektudvalget 2018-19