Lone Mønster overdrog kæden til Per Bjørndal.
Henholdsvis Lones fratrædelsestale og Pers tiltrædelsestale kan læses herunder.
Lones tale:
Det særpræg og det sammenhold vores klub har, er bundet sammen af mange forskellige synlige og usynlige tråde, spundet gennem snart 25 år’s klubhistorie. (1996).
Ved juletid fik jeg lejlighed til at takke flere af klubbens medlemmer med en PHF for en særlig indsats for vores klubliv og igen for et par uger siden var jeg glad for at gøre ANDERS til Honorært medlem af klubben fra ultimo juni 2019.
Inspiration har været årets slogan det seneste år, hvor jeg har haft fornøjelsen af at være klubbens præsident.
Vi har en hyggelig klub med et fint socialt bånd og muligheden for sparre med hinanden, altid hjælpsom til at være villig til at hjælpe hinanden, her tænker jeg både på venskabet i klubben og på nye jobs og lejligheder som er blevet formidlet her i klubben.
Vi har i året haft sidste gang med rundtur i frilandsmuseet det var en af de dage hvor det regnede.
Pers tale:
Det er med stor ydmyghed jeg står her med præsidentkæden for Dyrehavens Rotary Klub.
Først vil jeg dog give en stor tak til nu Past-Præsident Lone og din bestyrelse. Du har med dit store engagement gjort en kæmpe indsats for klubben. Kommet med nye tiltag og sat dit eget præg på klubben i dit Rotary år.
Man kan tydelig mærke, at der brænder en gylden Rotary flamme i dig. Du har gennem din uddannelse i Rotary tilegnet dig en kæmpe viden om Rotary. Noget klubben og jeg har kunnet drage fordel af i min Elect periode og som jeg håber jeg kan få lov til stadig at benytte mig af.
Den her kæde forpligter. Jeg har hele tiden følt, at får man den kæde på, må man også gå all in. Det har der bare ikke været tid til. Jeg har stadig meget at se til – men har valgt at prioritere det her projekt. For jeg ser det faktisk som et projekt.
Som nogen af Jer ved var min indgang til Dyrehaven Rotary Klub mit tandlægeprojekt på Filippinerne – det er blevet min mission i livet, at gøre en forskel for de fattige børn i Cebu.
Da klinikken var af sted i januar og arbejdede på Gun-OB Highschool blev det klart for mig, at nu skulle det være. Hvis jeg som præsident for Dyrehaven sammen med Jer kunne få stablet dette regulære projekt på benene – ville det kunne gøre en kæmpe forskel ikke alene for de 1800 børn på skolen, men også deres familier og hvad der vil være endnu større, så kan det måske betyde noget for hele Cebu ja måske hele Filippinerne.
Det vil nok også ende med at være et af de største projekter Dyrehaven har haft gang i.
Der skal samles mange penge ind og vi går naturligvis efter at udnytte Rotarys kanaler og hvis muligt søge om et Global Grant. I den forbindelse vil Jeg takke den afgående og den nye bestyrelses accept af, at klubben i første omgang vil lægge penge ud til ansøgningen.
Desuden er der allerede gang i planlægningen af årets store begivenhed, som er på vej til at blive en tilbagevendende tradition i Lyngby Det store Julemandsløb, hvor der forhåbentlig kommer rigtig mange penge ind denne gang. Vi har brug for at stå sammen om det projekt. Både hvad angår hjælp i forberedelserne, men ikke mindst på dagen.
Vi har brug for sponsorer, så i opfordres alle til kigge ud i Jeres netværk, om der er potentielle donorer. Både til Julemandsløbet – MEN også til selve projektet
Har I gode ideer til at få skaffet penge – så hold Jer ikke tilbage. Jeg håber virkelig, at I alle er parate til at løfte det her i fælles flok. Lykkes det vil det være noget vi alle kan være rigtig stolte over.
Jeg synes vi har en rigtig hyggelig klub og jeg fornemmer næsten, at den virker som en lille familie. Nogle taler mere samme end andre. Kendsgerningen er dog, at det i alle de år jeg har været medlem – så har ønsket om nye medlemmer været et punkt, som har fyldt rigtig meget. Overordnet status er vel, at vi måske er færre medlemmer end da jeg startede.
Jeg spurgte jer i starten af min elect periode, om I var interesseret i at Making Dyrehaven Great Again. For mig betyder det, at vi får mange flere medlemmer og skabt en klub, som folk direkte opsøger for at blive medlemmer i. Jeg ved, at baren er sat højt. Men jeg fornemmer, at sker der ikke noget ekstra nu vil klubben med al respekt dø med medlemmerne og det synes jeg er synd.
Det er klart, at øger man pludselig klubbens antal med 8-10 måske endda flere, så vil det ikke undgå at påvirke klubben. I sagde mig ikke i mod, så jeg håber stadig, at I er positive stemt for ideen. For det vil også kræve noget af Jer. En imødekommenhed og åbne arme og indstillet på, at der måske komme en gruppe yngre folk, som måske vil ønske klubben i en lidt anden retning, end som den ser ud i dag. Der vil ske ændringer.
Ellers er det nu I skal sige fra. !!!
Når jeg kigger ned på vores fine pamflet, som Palle så flot har stået for i mange år, så ligner det en ren ungdomsklub. Jeg bliver nød til at sige, at nu går den ikke længere. Den skal opdateres, så jeg forventer at hvert medlem i løbet af sommeren får lavet og sendt et nyt og vellignende foto til Palle, så han kan lave en ny.
Herefter blev mødet ringet af.