Presseansvarlig

Presseansvarlig for Rotary i Danmark søges

Rotary International er i Danmark en stor organisation. Derfor har vi brug for et presseberedskab. En sag kan blive blæst unødigt op til skade for Rotary.

En lille ting kan udløse større omtale og give uønsket og kedelig omtale. Det kan fx være i forbindelse med et event eller en indsamling, i klubbernes virke eller gennem vores udvekslingsstudenter. Derfor skal vi være forberedt.

I dag har vi et beredskab i vores ledelse af Rotary Danmark og distrikterne, men ønsker at stå stærkere og søger derfor en rotarianer, der vil være presseansvarlig for Rotary Danmark, når det er påkrævet.

Rotary Danmark søger en presseansvarlig, der kan stille op for alle fem distrikter i Danmark over for pressen.

Har du en god viden om Rotary og har du tidligere haft kontakt til pressen, er det dig, vi søger;

  • du er rotarianer
  • du har en god bred viden om Rotary
  • du har indsigt i og forståelse for det politiske system i Rotary
  • du er udadvendt

Presseerfaring og -træning vil være en fordel. Såfremt du ikke har presseerfaring, tilbyder vi træning i at håndtere opgaven.

Du vil referere Rotary Danmarks formand samt samarbejde med de fem danske distriktsguvernører og formanden for Rotary Danmarks Ungdomsudveksling. Kontakt til Rotary International kan blive relevant.

Stillingen er frivillig og ulønnet, men vil naturligvis give dig indsigt i Rotary på en helt ny måde. Vi forventer, at du bestrider stillingen i minimum en 3 års periode.

Har du spørgsmål bedes du kontakte formand for Rotary Danmark Peder Jon Andersen - mobil 4074 5334. Kandidater imødeses tilsendt Rotary Danmarks Sekretariat senest den 28. februar 2022 på mail rds (at) rotary.dk

Vi forventer at afholde samtaler i uge 10-12.