Endnu en meget hyggelig aften i fremragende selskab, og denne gang med udsigt til den lækre nyistandsatte gårdhave der, om vejrguderne vil det, snart kan tages i brug inden møderne! Jenny havde forberedt sit Ego-foredrag/opsummering af oplevelser, læringer og reflektioner fra udvekslingsåret, der snart afsluttes. Vi havde endvidere besøg af Maha Ramzan, der fortalte om planlægningen, og forventningerne omkring, sit kommende Rotary summercamp ophold i Norge.