Indsendt af Morten Harboe den 24.10.2023
De 4 Rotary klubber i Næstved/Suså samarbejder igen i 2023 med Næstved Storcenter om indsamling af julegaver til værdigt trængende børn/unge udvalgt af lokale hjælpeorganisationer.
I år er Ønsketræet på "Vestertorv".

Sidste år blev 280 sedler (2 gaver per barn) plukket fra Ønsketræet i Næstved Storcenter, og ønskerne indkøbt af gode borgere. Hjælpeorganisationerne fordelte gaverne den 18. december 2022. 
Arrangementet er blevet en fast og vellykket tradition for familier på juleshopping. 
Et "vindue" for Rotary lokalt, hvor hovedparten af vores indsats er på de indre linier ved at koordinere med hjælpeorganisationerne og Storcentret.

Konceptet ventes som tidligere år at blive målgruppen børn og unge op til 18 år og et gaveniveau op til 250 kr. pr gave.

Claus S og Morten H, Næstved Østre Rotary.