Indsendt af Freddie Hartmann den 9.12.2022
Kære Alle

så kom vinteren og kulden.

og det er også sket i Ukraine.

Rotary i Danmark vil gerne hjælpe ukrainerne i deres vanskelige situation med kulde, ødelagt infrastruktur og usikkerheden om at deres hjem kan blive ødelagt hvilket minut det skal være. Derfor går distrikterne i Danmark sammen i et forsøg på atmildne luften for vores venner i Ukraine, så de kan modstå strabadserne med den kommende vinter, krig, ødelangt infrastruktur og ikke mindst koldt vintervejr.

Det er en sag, som jeg bestemt synes er værd at støtte, men da vores budget ikke umiddelbart kan rumme endnu en støtte, så vil jeg gerne appellerer til os alle, at vi på frivillighedens basis kan gå ind og gøre dagligdagen lidt mere overkommelig for de ukrainere, der med så meget entusiasme kæmper for deres selvstændighed og deres fædreland.

Det er med andre ord ikke et klubprojekt, hvor klubben går ind, men udelukkende en appel til at vi alle prøver at hjælpe lidt i denne vanskelige situation. Jeg har allerede fået positive tilkendegivelser, der sikrer ideen et par tusinde kroner, men jeg tænker at hvis vi alle går aktivt ind, så bliver det en stor succes.

Lokalt betyder det også at vi kan få en del god presseomtale, da det vil blive markedsført i alle 5 distrikter.

Se venligst vedhæftede skrivelse for yderligere informationer om initiativet.

Hvis jeg får oplysninger om hvad der er givet kan vi også bruge det i vores lokale informationer om vores arbejde.

- og lad os alle glæde os over det usædvanligt smukke vintervej vi har netop nu.

Mange Hilsner

Peter