Repræsentantskabsmedlem

Det danske repræsentantskabsmedlem i Rotary Norden er på valg pr. 01.01.2022 - ansøgningsfrist udskudt til 30.11.2021

Der indkaldes hermed kandidater til valg som repræsentantskabsmedlem for perioden januar 2022 til december 2023.

Som repræsentantskabsmedlem i Rotary Norden er du med til at sikre et attraktivt magasin ROTARY NORDEN til alle nordiske rotarianere. Du varetager de danske interesser i udgivelsen af magasinet samt varetager ledelsen af "Tidsskriftet Rotary Norden – Danmark”, der er driftsselskabet under Rotary Danmark (CVR: 19349837).

Du udfører dit virke i samarbejde med den danske redaktør og administrator samt i samarbejde med de nordiske kolleger i ledelsen af Rotary Norden. Formandskabet for Rotary Nordens "styrelse" går på skift mellem de fem medlemslandenes repræsentantskabsmedlemmer.

Der skal forventeligt ilægges 15-20 timer månedligt. Funktionen er ulønnet.

Repræsentanten vælges af de fem distriktsguvernører.

Har du spørgsmål bedes du kontakte formand for Rotary Danmark Peder Jon Andersen - mobil 4074 5334.

Kandidater imødeses tilsendt Rotary Danmarks Sekretariat senest den 30. november 2021 kl. 12.00 på mail rds (at) rotary.dk