Team Herning sender for 3. år i træk unge ud på en lang cykeltur, for at give dem selvtilliden tilbage. De 19 udvalgte er i 14 -15 års alderen. De deltager, fordi de har lyst til at tage udfordringen op.
Til daglig slås de med problemer. I skolen, hjemme og med dem selv. De unge er udvalgt efter forslag fra deres lærere.
Den 30. juni går startskuddet i Herning. Efter planen indtager de 19 unge Paris den 7. juli. Under turen ledsages de af 30 voksne ryttere. Andre 12 følger efter i servicebiler.
John Bech fra Herning City Rotary Klub, som også er kassemester hos Team Herning fortæller, at det er Herning City RK og Herning RK som startede Team Herning med støtte fra Herning Kommune.
Hver af de 2 Rotary klubber bidrager med 10.000 kr. og Rotary Danmarks Hjælpefond yder det samme.
Du kan også følge Rotary nyheder på
distriktets facebook side eller Rotary Danmarks facebook side.
De unge får hele turen betalt inkl. cykel, hjelm og cykeltøj. Resten af Team Herning har egenbetaling.
Til Herning Folkeblad oplyser John Beck, at det samlede budget er på ca. 1 mio. kroner, men DGI hjælper med gratis vinter træningsfaciliteter. Se Herning Folkeblad - begrænset adg.
Team Herning får hjælp mange steder fra og de voksne på holdet udnytter også deres store netværk til at finde private sponsorer og det glæder John Beck.
Team Herning giver masser af synlighed, også for Rotary med Rotary logo på tøjet m.m. og omtale i medierne.
I øjeblikket træner de unge 2 gange ugentligt. Inden afgang mod byernes by skal Mols Bjerge indtages for at øve højdemeter. Alt i alt skal de have cyklet 3500 km inden afgang til Paris.
Fotos: Team Herning (facebook).
Du kan følge, læse og se masser af billeder fra Team Herning på:
https://teamherning.dk/
https://www.facebook.com/teamherning/