Indsendt af Tommy Holst den 29.4.2017
Rotary Leadership Institute - RLI, er et uddannelsestilbud til enhver rotarianer, som ønsker at udvide netværk og som ønsker at kende og nyttiggøre alle de muligheder, der er i Rotary.

Rotary Syddanmark, Distrikt 1461, gennemfører kurset Rotary Leadership Institute to gange om året – forår og efterår, og det foregår midt i distriktet, på Fjelsted Skov Kro i Ejby over tre lørdage. Hver lørdag vil vi fokusere på emnerne, ”At være rotarianer”, ”Klubben” og ”Rotary netværket”

Instruktørerne på Rotary Leadership Institute er rotarianere, som brænder for at dele ud af deres viden om og kendskab til, hvad Rotary har at byde på.

Gennem interaktiv og dialogbaseret undervisning oplever vi alle de facetter der gør, at deltagerne motiveres til at blive en endnu mere entusiastiske og udviklingsorienterede rotarianere.

De deltagere der har gennemført Rotary Leadership Institute, nævner blandt andet:

”Jeg går hjem med en solid 'værktøjskasse', der vil blive en god ballast i mit fremtidige arbejde med Rotary”

”Jeg er endnu bedre klædt på til rollen som præsident for min klub. Jeg blev i det hele taget klogere på Rotary”

Rotary Syddanmark opfordrer alle til at deltage i Rotary Leadership Institute, men især nye medlemmer, electer og kommende klubfunktionærer får på bare tre lørdage et stort engagement i Rotary - både i og uden for klubben.

Hvis du vil høre mere om Rotary Leadership Institute er du velkommen til at kontakte RLI Chair Elsebeth Christmas Møller på mail: christmas_moeller (at) mail.dk