Årets tennismesterskaber på Center Court ved Herning Tennisklub fik en yderst spændende og dramatisk afslutning.
Seks spillere deltog i turneringen. På forhånd var der lagt op til, at mesterskaberne skulle blive et opgør mellem sidste års mestre Flemming Rohde og Søren Brøndum, som begge havde fået ny makkere i år. Søren havde fået den rutinerede Ole Mynster Herold ved sin side, mens Flemming måtte tage den unge uerfarne Aksel Fyhn under hans vinger. Jørgen Lyhne og Torben Juul var de rutinerede outsidere, der før havde overrasket …....…. godt nok for mange år siden.
Efter nogle dramatiske kampe lavede Søren Brøndum en ”Wozniacki” – da slaget var tabt fik han pludselig en skade. En såkaldt tennis albue.
Da han ikke var i stand til at gennemføre kampen blev han stødt fra tronen og Flemming kunne endnu en gang hjemføre den store Andreas pokal. En pokal, der blev indført for at hædre Andreas for hans store indsats i forbindelse med tennis i HRK.
Om aftenen blev turneringen fejret på Finsens gade hos Søren Brøndum. Sørens kone Pia forkælede tennisspillerne med udsøgte retter og Søren havde været i den gode ende af vinkælderen for at finde vin. På mange måder en god og mindeværdig dag og aften.