Sådan gav billotteri i Give rent vand i Sydafrika

Indsendt af Jeannette (E-klub) Refstrup den 18.10.2019
”Et internationalt samarbejde, som også har udviklet sig til gode venskaber,” konkluderer Jørgen Østergaard, der er tovholder på kontakten til Sydafrika fra Give Rotary Klub.

Tekst: Jytte Gottlieb
 

Med støtte fra Rotarys Distrikt 1450, Danmarks Hjælpefond og resultatet af et billotteri, der blev afholdt i Give, er et større projekt med overskriften ’Rent vand i Sydafrika’ blevet gennemført.

 

Safe Water-beholdere, hvor hver enhed kan rense drikkevand til 300 personer, er blevet installeret på skoler i fattige landområder nær Pretoria. Gennem en kemisk proces er det muligt at rense vand fra brønde og vandløb, så 99,5% af vandet bliver bakteriefrit.

 

Små transportable Lifestraws er blevet udleveret til familier, der bærer urent vand hjem, som indeholder både sand og orm. Som følge af sand og orm dør flere børn af infektionssygdomme end af malaria og aids.

 

Safe Water-beholdere, hvor hver enhed kan rense drikkevand til 300 personer, er blevet installeret på skoler i fattige landområder nær Pretoria.

 

En børnehave har fået gode faciliteter, da der med støtte fra Rotary blev lavet nyt køkken og toiletter. ”Det har vist sig, at jo bedre vilkår børnene har som små, jo mere lærer de og kan gøres parate til en videre uddannelse, når de får alderen til det,” siger Tony Davidson, som er projektleder i Sydafrika.

 

De sidste penge fra billotteriet blev anvendt til hjælp i forbindelse naturkatastrofen i marts, hvor en voldsom cyklon ramte tre afrikanske lande; Mozambique, Zimbabwe og Malawi.

 

Nævnes skal også et fortløbende projekt, der uddanner unge til at dyrke grøntsager på friland og i plastikdrivhuse. Produkterne sælges via afsætningsaftaler med lokale supermarkeder.

 

Global Grant støtter projektet, der gennemføres sammen med andre klubber i Distrikt 1450 samt distrikter i USA, Canada og Tyskland.

 

Gennem en kemisk proces er det muligt at rense vand fra brønde og vandløb, så 99,5% af vandet bliver bakteriefrit.

 

Projektlederen i Sydafrika, Tony Davidson, gæstede for 10 år siden Give Rotary Klub som leder for et GSE-udvekslingshold (Group Study Exchange), og i de forgangne år har forbindelsen mellem de to klubber udviklet sig til et velfungerende samarbejde med flere gennemførte projekter - alle med Tony Davidson som forbindelsesled og projektleder i Sydafrika.

For nylig mødte medlemmerne i Give Rotary Klub talstærkt op for at hilse på Tony Davidson igen og høre ham genopfriske klubbernes fælles projekter.

 

”Et internationalt samarbejde, som også har udviklet sig til gode venskaber,” konkluderer Jørgen Østergaard, der er tovholder på kontakten til Sydafrika fra Give Rotary Klub.

 

 

KLIK Følg Distrikt 1450 på facebook

Er du ikke medlem af Rotary? KLIK OG læs her, hvordan du bliver det

 

 

Artiklens forfatter, Jytte Gottlieb, har været medlem af Brande Rotary Klub siden 2010 og har blandt andet være præsident for sin klub og af flere omgange formand for klubbens PR-udvalg.