København Grundtvig Rotary klub støttede primo 2021 med bidrag fra RDH et projekt med dræn / kanaler rundt om en skole i en lille fattig landsby i Filippinerne. Drænet skulle sikre skolen mod oversvømmelse ved de tilbagevende tyfoner.
Ved tyfonen, som hærgede landet i december, blev store dele af landsbyen oversvømmet, og der var store ødelæggelser på grund af væltede træer mv.
Skolen undgik takket være de støbte kanaler oversvømmelse, og skolen kunne derfor også fungere som evakueringscenter for landsbyens beboere. Landsbyen har været uden strøm siden tyfonen, hvilket giver store udfordringer. Der bruges blandt andet strøm til drikkevandspumpen. København Grundtvig RK indgår nu i projektsamarbejde med landsbyen om etablering af solenergi - et mangeårigt ønske i landsbyen, som jo oftest har masser af sol. Dette projekt støttes ligeledes af RDH. Det er en stor glæde for klubbens medlemmer, at vi har kunnet bidrage til projekterne – for relativt små midler (25.000 kr. x 2) har vi gjort en stor forskel !