Vinrejse Bourgogne? 10. – 13. sept 2019

Indsendt af Morten Harboe den 11.10.2018
Interesseret? Så skriv til Nanna snarest og inden 1 november. Foreløbigt program nedenfor....

NØRK Vinrejse til Bourgogne, Frankrig

10. – 13. september 2019

 

Interessetilkendegivelse

 

Efter successen med vinturen i Piemonte følger vi nu op med en vintur efter samme model, men nu til Bourgogne – og under kyndig vejledning af Annie, som også stod for Piemonte-turen.

 

Programskitse - MED RET TIL ÆNDRINGER!

 

Dag 1:

Afrejse fra København CPH – Frankrig.

Efter ankomst bustransfer til Beaune by, Bourgognes vinhovedstad, hvor vi skal bo på et lokalt hotel midt i byen. Alt efter ankomsttidspunkt vil der efter indkvartering være byrundtur og besøg (med smagsprøver) i Patriarche’s berømte og enorme vinkælder med lange gange fyldt med vine under Beaune by.

Om aftenen fælles middag på lokal restaurant – drikkevarer ej inkluderet.

 

Dag 2:

Turen går til det nordlige Bourgogne, hvor vi skal besøge 2 vinhuse i Côte d’Or, kendt for at producere verdens berømte røde vine. Vinsmagning og frokost. Sidst på eftermiddagen går turen tilbage til Beaune.

Aften er fri til egne oplevelser.

 

Dag 3:

Turen går til det sydlige Bourgogne bl.a. til det berømte vinområde Meursault, som er kendt for at producere nogle af Bourgognes bedste hvide vine. Sidst på eftermiddagen går turen tilbage til Beaune. Aften er fri til egne oplevelser. Mulighed for fælles middag – dog for egen regning – hos f.eks. L'Air du Temps, MICHELIN Guide 2018. Her kan fås Menu’er fra 17 € og op efter.

 

Dag 4:

Bustransfer til lufthavnen.

 

Pris: Pris ca. 6.000 kr. pr. person (min. 25 deltagere). Prisen inkluderer flytransport, bustransport i lokalområdet, middag på hotellet på ankomstdagen, 4-5 vinbesøg inkl. 2 frokoster, rejseleder (Annie Holm Pedersen) og alle obligatoriske afgifter.

 

Rejsearrangør: Annie Holm Pedersen, AHP-Vin (www.ahp-vin.dk)

 

Interesseret? send en mail til mig på nanna.stryhn (at) gmail.com inden 1. november 2018.