Webredaktør for Rotary Danmark

Rotary Danmark ønsker at finde en person der vil påtage sig opgaven som webredaktør for Rotary Danmarks hjemmeside.

Jobbet påtænkes at være en 3-årig funktion, udnævnt af Rotary Danmarks bestyrelse.

 

Personen vil være overordnet ansvarlig for formidling af nyheder og aktiviteter i Rotary Danmark regi på den åbne del at www.rotary.dk i tæt samarbejde med RD-formanden der er ansvarshavende redaktør.

 

Kvalifikationer

  • Journalistisk tilgang til formidling og en stærk skriftlig og visuel kommunikator, der brænder for digital formidling.
  • Interesse for at formidle alle former for aktiviteter i Rotary Danmark og skabe positiv interesse for Rotary.
  • God til at udvikle ideer og koncepter, og stå for at lægge strategien for vores digitale tilstedeværelse.
  • Grafisk forståelse og god til at tænke i billeder og tekst på hjemmesider.
  • Kvalifikationer inden for billedhåndtering på alle niveauer, samt redigering af video og lyd
  • Indstillet på tæt samarbejde med Rotary Danmarks bestyrelse, Distriktsledelserne, lokale PR-repræsentanter, Landswebmaster og Landssekretæren.

Arbejdsopgaver

  • Finde, beskrive og uploade nyheder fra Rotary International og Rotary Danmark til hjemmesiden
  • Administrere YouTube-materiale og producere YouTube-materiale, evt. sammen med professionel kapacitet
  • Hente nyheder fra www.rotary.org og publicere på hjemmesiden og anden anvendelse
  • Billeddækning af Rotary-begivenheder

Henvendelse hurtigst muligt og senest den 1. marts 2019

Funktionsstart så hurtigt som muligt derefter

 

Henvendelse til 

 

RD-formand
Pernille Bloch
Mob.: 4024 9494

mail: pb (at) advokaternenupark.dk