PDG Bjørn Zebitz gjorde status på Distriktets mange Ønsketræer og udsendte pressemeddelelse omkring historien af Ønsketræer i Danmark, som for mere end 15 år blev initialiseret af Jørgen Bjerre, Virum-Sorgenfri RK på inspiration fra Rotary i Australien.
Der var i år opstillet 11 Ønsketræer i indkøbscentre og butikker som indsamlede 2.162 gaver til udsatte børn og andre med et særligt behov med et særligt behov for en opmærksomhed i juletiden.
Hertil har en række klubber gennemført Ønsketræ i samarbejde med virksomheder, hvor Ønsketræet er målrettet mod virksomhedens medarbejdere og gæster.
Et gennemgående træk er, at de glade givere ofte er personer, som selv kun har lidt til rådighed, og som en giver udtrykker, ”jeg ved, fra jeg selv som barn modtog en gave, hvor meget det betyder”.
Et andet træk er, at ønsker ofte handler om ”fornuftige ting” som tøj og andet praktisk.
Der har været opstillet Ønsketræ i
Amager Centret, København S
City2, Høje Taastrup
Falkoner Center, Frederikberg
Fields, Ørestaden
Glostrup Center
Hørsholm Midtpunkt, Hørsholm
Lyngby Storcenter, Kongens Lyngby
Rødovre Centrum
Slotsarkaderne, Hillerød
Snellemark Centret, Rønne
SuperBrugsen Blistrup, Græsted
Tak til klubberne for jeres store indsats.