DHL løbet den 30. august 2017

Verdens største motionsløb hvor distrikt 1470 møder stærkt op med mere end 70 deltagere

Årets DHL Stafet med Rotary

Fristen for at tilmelde sig årets DHL Stafet med Rotary er nu udløbet, og der har været mange tilmeldinger.

Vi bliver 14 hold med 5 løbere på hvert, i alt 70 deltagere. Hertil kommer frivillige, heppere og nysgerrige. Vi bliver derfor meget synlige på dagen, og det er et af hovedformålene. Det bliver super PR for Rotary! Rotarianere i Århus, Odense, Aalborg og Sønderjylland overvejer, om de skal kopiere ideen til deres egne lokale løb, og det vil jo gøre os endnu mere synlige landet over.

Vi løber onsdag den 30. september, og vi har et telt, som vi mødes i. Løberne bliver sendt ud fra vores ”base” og kommer tilbage, når de har løbet. Det er endnu ikke afklaret, hvor vores telt præcis kommer til at stå, men du kan løbende holde øje med det her: http://stafet.dk/deltagere-i-telt-til-dhl-stafetten-k%C3%B8benhavn.

København Nord RK har i forvejen et projekt med Fountain House, som hjælper unge mennesker, der oplever psykiske problemer. København Nord har derfor tilmeldt 6 af holdene for at få de unge med ud at løbe, samt sponseret teltet.

 

Hvad er DHL Stafetten?

  • DHL Stafetten er verdens største motionsløb med 206.850 deltagere (2016)
  • Alle deltagerne skal gå eller løbe 5 km
  • Løbene starter hver dag kl. 18:15
  • Sidste løber er i mål ca. 21:30

Vores deltagelse skaber opmærksomhed om Rotary som organisation
 - verdens største erhvervsnetværk

  • Promovere Rotary som andet end ”gamle mænd med store cigarer”
  • Gøre opmærksom på vores arbejde
    • End Polio Now
    • Rotary erhvervsnetværk
    • Ungdomsudveksling
  • Skabe rammerne for en hyggelig dag og aften i Rotary regi
  • For de, som har lyst, er der mulighed for sund motion J

Alt overskud går til End Polio Now.

 

Det bliver en hyggelig aften for alle, som møder op

  • I teltet har vi øl/vand og sandwich til alle rotarianere, som møder op
  • Der vil blive heppet på deltagerne i løbet
  • ALLE er velkomne – også de, som ikke løber eller går

 

Vi er også tilstede de andre dage i løbet af ugen (mandag, tirsdag, torsdag og fredag)

 

Shelter Box har stillet et telt til vores rådighed de øvrige dage i løbet af ugen, så Rotary også disse dage kan være synlige.

 

Teltet opstilles i et af de tre privattelt-områder (se kort nedenfor). Her kan der ikke reserveres plads, så det foregår efter princippet ”først-til-mølle”. Det er gratis at opstille på disse områder, og der gælder ikke særlige regler med hensyn til størrelse eller beskaffenhed.

Pavillonen skal sættes op OG nedtages samme dag. Bliver den ikke taget ned, vil den blive fjernet som affald i løbet af nattens oprydning. Mest praktisk bør vi sætte pavillonen op hver dag først på eftermiddagen kl. 13-14 stykker, så vi har mulighed for at få en god plads. Hvis vi kører ind på pladsen med bil, skal den være kørt ud igen hurtigst muligt og senest inden kl. 17:00.

Det bedste område at sætte pavillonen op på er privatteltsområde 1 (nordligste område), for her kommer løberne forbi.

Det er tydeligt markeret på områderne, hvor man kan stille op. Dette af brandhensyn, mv.

De frivillige, som hjælper med dette, har følgende opgaver:

  • Vores telt og beach flag skal opsættes og nedtages hver dag
    • Bemanding hele dagen. Uddeling af ”elevatortale”, mv. til interesserede forbipasserende
    • Sandwich og drikkevarer skal bæres ind
  • Følgende effekter skal sættes op og tages ned hver dag
    • 1 Pavillon og sidestykker til pavillon
    • 1 Rool-Up (End Polio Now) og 4 Beach flag
  • Arbejdsopgaverne, som skal fordeles, er følgende:
    • Mandag skal effekterne hentes på vores lager hos Pelican Store
    • Hver dag skal pavillonen og beach flag sættes op ca. kl. 13:00
    • Hver aften kl. ca. 22:00 skal det hele pakkes sammen og afleveres til den, der er ansvarlig for næste dags opsætning

Den næstfølgende weekend skal effekterne afleveres på vores lager.

Vi har allerede en del frivillige, men kan godt bruge flere. Ring eller skriv derfor til Lars Hjorth på telefon
26 11 45 58 eller larshjorth (at) me.com hvis du har mulighed for at hjælpe en eller flere af dagene.

 

Kort over løbsområdet

 

De områder (privatteltsområder), hvor vi kan opsætte vores telt, er markeret med en rød ring.

 

Vi skal helst sætte teltet om i område 1, hvor løberne kommer forbi.





DHL område