Pressemeddelelse EPIDEMIENS EKKO
Epidemiens Ekko er en modig og dybt personlig dokumentarfilm med- og af
den prisbelønnede danske filminstruktør Niels Frandsen. En film om
fortrængninger og fortielser i familien, undertrykte kropstraumer og nye
erkendelser. Niels Frandsen har med filmen overskredet sine egne personlige
grænser med polio - post polio -og som handikappet.
Epidemiens Ekko er en fortælling om søskendeparret Niels og Lisbet, der voksede
op i skyggen af den store polio-epidemi i 1952. Polio er en dødelig virus, mange
døde, men de fleste overlevede. Niels blev mærket for livet med poliolammelser,
og i hans kamp for en normal tilværelse udviklede han en kollosal overlevelsekraft.
Igennem hele livet har Lisbet oplevet, at der var ting hun ikke kunne lige så godt
som andre. Blev hun også smittet med polio … samtidig med Niels?
Epidemiens Ekko handler om, hvordan Niels og Lisbet afdækker et særligt bånd
imellem sig, grundlagt under polioepidemien, men først erkendt langt op i deres
voksne liv. Niels, der i årtier har følt sig rask, mærker pludselig, at polioen vender
tilbage - i form af nye lammelser, smerter og ulidelig træthed. Det samme mærker
hans ellers altid friske og raske søster. For Niels er diagnosen klar: Lisbet lider af
post polio. Ingen i familien, ikke engang Lisbet selv, har opdaget, at hun hele livet
har levet med polio. Hun havde poliofeberen umiddelbart før Niels, men fik ikke
synlige lammelser. Da de var børn passede Lisbet på sin lillebror - nu er han den
“erfarne”, der støtter sin søster i hendes nye virkelighed som polioramt. Rollerne
er byttet om. Undervejs gennemgår Niels selv en stor personlig erkendelse.
Niels Frandsen vil med Epidemiens Ekko gerne fortælle kapitel 2 i polioens historie.
En tilsyneladende lille og enkel historie om to forbundne skæbner. Men også en stor
fortælling med appel til et bredt publikum. En film om accept og anerkendelse fortalt i
et dragende og poetisk formsprog.
Epidemiens