Et mærkeligt år nærmer sig sin afslutning. Ingen havde kunne forestille sig et år med så mange syge, og en pandemi, vi slet ikke har kunne styre. Vi må håbe, at alt normaliseres i det nye år, og at vi bliver i stand til at få et normalt liv.
Det har naturligvis haft stor indflydelse på vores Rotary år både det sidste og dette, hvor mange aktiviteter har været aflyst i lange perioder. Vi ved endnu ikke hvornår, det bliver muligt at mødes igen, men alle ser formentligt frem til det.
Det har været sparsomt med møder både for Præsidenter og for electer, men jeg håber, der kan rådes bod på dette i foråret.
AG område 1 holdt dog et møde med Guvernør elect Reinhard Sværke, hvor Reinhard fortalte om sine visioner, og gennemgik Præsidentens huskeliste. Ligeledes redegjorde Præsident electerne for nogle af deres ideer og tanker. Mødet sluttede kl. 21, men det var glædeligt at flere af de kommende Præsidenter blev og drøftede, hvordan det vil være muligt at sparre med hinanden. Det lover godt for det kommende præsidentår, at der forhåbentligt bliver et tættere samarbejde mellem klubberne.
Alle ønskes et godt nytår, hvor man forhåbentlig får bekæmpet Coronaen, og vi igen kan vende tilbage til normale tilstande