Nyt fra distriktsguvernøren

I denne søde juletid

Kære Alle,

Så er vi nået til december og julemånedens mange tradition er begyndt.

Det er en meget stor fornøjelse at se alle de flotte Rotary ønsketræer, man kan se mange steder i 1470.

Derudover har flere Rotary klubber også gået ind og givet Julehjælp til de mange familier, som har brug for støtte i Juletiden. Dog må vi ikke glemme, at mange har brug for Rotarys støtte i alle årets måneder, og måske kunne man godt have et ønsketræ hele året rundt både på skoler og i virksomheder.

Som I har måske lagt mærke til, så er vi gået aktivt i gang med at gøre reklame for den kommende distriktskonference, som er den 20. april 2024, du kan finde plakaten længere nede i Nyhedsbrevet.

Jeg vil gerne opfordre alle rotarianer og rotaracter til, at deltage i denne hyggelige og inspirerende Rotary dag, ved at flere klubber har vælger at flytte deres mødedag i netop den uge, til om lørdagen.

Vi har arbejdet hårdt på at prisen er kommet helt ned på 200,- så det ikke bliver dyrere end et klubmøde. Så gå ind og tilmeld jer via linket til denne unikke Rotary oplevelse.

Ønsker alle en dejlig julemåned.

De bedste Rotary hilsner,

Thomas