Nyt fra guvernøren

 

Rotary Landsindsamling til Malawi -  Forårsgraduation Rotary Leadership Institute

Forårs løb - PR årshjul og klubvurderingsskema

Nye rotarianere i Distrikt 1480

 

Kære Rotarianer

Velkommen til månedsbrevet for marts 2019.

Rotary Danmark har besluttet at starte en landsindsamling for at støtte katastrofeofrene i Malawi.

Den 14. marts 2019 ramte en voldsom og altødelæggende cyklon Mozambique, Malawi og Zimbabwe i Sydvestafrika. 1.7 mio. mennesker er berørt af naturkatastrofen, der ifølge FN er den værste vejrkatastrofe nogensinde på den sydlige halvkugle. Situationen er desperat. Hele byer er oversvømmede og familier er lige nu fanget i vandmasserne. Børn og voksne har akut brug for mad, vand, husly og helt basal lægehjælp, hvis de skal overleve.

ShelterboxRotary Danmark samarbejder med Shelterbox Danmark om at få telte, overlevelsesgrej, vandrensnings-udstyr og moskitonet ud til familierne. For ca. 5.000,- kr. kan vi købe en Shelterbox, som kan være årsag til at en familie kan overleve i dette katastrofeområde.

ShelterBox er i Malawi lige her og nu, og de har indledt et tæt samarbejde med Rotary Distrikt 9210 og deres guvernør Hutch Mthinda, for at få organiseret hjælpen ud til Distrikt 9210, der er særlig hårdt ramt. Læs mere på vores hjemmeside om, hvordan du kan hjælpe Rotary Danmark med at støtte katastrofen på Malawi, ved at donere et beløb.

 

RLILørdag den 23. marts 2019 afsluttede 22 velmotiverede og særdeles engagerede kursister deres RLI, Rotary Leadership Institute, kursus på Herlufsholms Idrætscenter.

Der var en fantastisk smittende begejstring til stedet på kurset og en tro på, at udvikling og transformering af vores Rotary klubber er vejen frem til flere medlemmer i klubberne. Meget visuelt og fantasifuldt fremstillede kursisterne fremtidens klubber i et 3 dimensionalt format af Lego klodser. Dygtige kursister, dygtige kursusledere. Det er forståeligt, at der i år var venteliste til at deltage på RLI 2019 holdet.

 

LegoDet er RLI ildsjæle, der kommer tilbage  til jeres klubber, med nye tanker og gode ideer.

Jeg er sikker på, at de bliver vel modtaget i deres hjemklubber, som står parat til de nye forandringer og lidt ”revolution”.

Nedenstående finder I en varm anbefaling fra en af deltagere fra RLI 2019 holdet.

 

 

Foråret er tiden hvor gymnastikforeningerne landet over afholder gymnastikopvisninger, som afslutning for vinterens træning. Som gammel cirkushest er det en dag, som mit opvisningshold ser frem til.  Alle gør deres bedste på gulve. Fra de små puslinge på forældre/barn holdet til de unge dygtige piger og drenge og til mit hold, hvor vi langt fra er unge mere, damer 50+. Men vi er med. Når vi lugter savsmuldet i manegen, gør vi vores bedste. Publikum klapper, jamen så var det ikke så ringe endda. Vi tager endnu en sæson. Engang gymnast- altid gymnast for hele livet. Det har været mit mål.

 

Andre rotarianere sætter sig mål inden for andre sportsgrene, som de holder af at dyrke alene eller i fællesskab med andre. Lige nu er det tid til udendørs sportsaktiviteter på grønne plæner, veje, stier og i naturen.

I guvernørens januar brev var der gode personlige artikler fra rotarianere, der dyrker golf og motorcykelkørsel. I dette marts brev og i april brevet vil I finde fine artikler om muligheder for at løbe sammen med andre rotarianere.

Påske

Mirabelhækkens duftende blomsterflor, lader vente på sig. Men de gule påskeliljer kan vi glæde os over.

Forunderligt at tænke, at det var en foragtet blomst på Grundtvigs tid.

 

Påskeblomst! hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
uden duft og pragt og skær!
hvem est du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?

 

N.F.S. Grundtvig

 

De bedste ønsker om en Rigtig god Påske.

 

Gudde Södergren

Guvernør Distrikt 1480