Præsentation af Assisterende Guvernør Torben Krarup
for Minidistrikt 3 i 2020 - 2021
Der er gået ti år siden jeg blev medlem i Køge Nord Rotary. Og jeg må sige, at jeg ikke forestillede mig dengang, hvor meget medlemskabet af klubben kom til at betyde for mig. Det har været en spændende og udviklende tid med godt kammeratskab, venskaber og spændende opgaver.
Det har været en rejse ind i Rotary’s univers fra det første spæde kendskab til viden om og respekt for det store arbejde som medlemmerne udfører, for at få klubberne til at fungere og lægge et grundlag for både lokal og internationalt støttearbejde.
Min personlige historie begynder i 1950, hvor jeg kom jeg til verden på Rigshospitalet. Kort efter flyttede vi til Århus, hvor jeg voksede op og blev uddannet som kok og tjener. Efter militærtjeneste og et års arbejde i England, vendte jeg tilbage til arbejde i Nordjylland, hvor jeg traf min kone Mette, som jeg nu har været gift med i enogfyrre år. Vi har en datter, Anna-Marie, der er uddannet jurist og arbejder som souschef i det offentlige.
Jeg har arbejdet som udviklingskonsulent siden 1995 og fra 2000 med eget firma, hvor jeg har arbejdet med udvikling af mindre til mellemstore virksomheder. Det har givet erfaringer, som jeg synes jeg har haft stor glæde af i Rotary.
I gastronomiske termer er det bouillonterningen af mit liv og erfaringer. Jeg glæder mig til at komme i gang med samarbejdet med klubberne i minidistrikt 3/1480 og lære jer bedre at kende.