Støttekoncert til fordel for udsatte grønlandske børn
den 21. marts 2018 kl. 19.30
i Holmens Kirke
Sæt allerede nu x i kalenderen. Årets Guvernør gennemfører sammen med distriktets Grønlandsudvalg en fornem støttekoncert for at samle midler til fordel for udsatte grønlandske børn. Det sker i distrikt 1470’ bestræbelser på at yde konkret støtte til udvalgte projekter, som øger livskvaliteten for grønlandske børn, som har brug for det.
Rotary Distrikt 1470 har et ”Projekt idé katalog” med stribevis af lokale, bæredygtige projekter, som vil skabe bedre vilkår og tryggere rammer for udsatte børn.
Find kataloget ved at trykke på teksten her.
Til støttekoncerten optræder kunstnerne vederlagsfrit. Alle indtægter fra entrebilletter og salg af lodsedler går til projekter til fordel for grønlandske børn.
Midlerne fra dette års støttekoncert sikrer dermed at flere projekter kan blive gennemført.
Aftenens koncert vil bl.a. byde på
Aavaat koret samt trommedans med Drude Aviaja
Kgl. baryton-solist Simon Duus og kgl. Sopran-solist Sofie Elkjær Jensen
Den verdenskendte koncertpianist Marianna Shirinyan
Romantic Strings v. Vibeke Franck og Tommy Østerlin
Som afslutning udtrækkes vinderne i årets store lotteri.
Hovedpræmien er en rejse for 2 pers. til Grønland med ophold, som er gjort muligt af
Distrikt 1470 LODSEDLER kan købes nu i din klub. Din klubmester administrerer salget. Pris for lodsedlerne er 25,- kr. pr stk, ved køb af 5 stk. SPAR 25,-