Den gode Rotary historie

Mønske sortsild.

 

Sortsild er en gammel egnsret, skabt på gårdene under høstarbejdet. Retten er simpel: Sild stegt i flammer fra et bål af halm.

Sildene er friskfanget høstsild, der saltes i et døgn(grønsaltet).  Sildene stegers på en rist i flammer fra et bål af rughalm. Flammerne farver sildene sorte. Sildene smager ikke brændt, da det ikke er en forkulning, men sildens fedtede overflader der sortner i flammerne.

I Stege Rotary klub er denne ret tilberedt og serveret i muntert lag, ved den årlige regnskabsaflæggelse først i september. En tradition der rækker tilbage til midt i 70-erne.

Stege Handelsstadsforening afholder årligt Sildemarked på Stege Havn. https://www.visitmoen.dk/moenhandel/aktiviteter/sildemarked

Salg af Sortsild er en del af denne begivenhed, Stege Rotary klubs ”Sildesteger” har stille sig til rådighed.

I 2018 overtog Stege Rotary Klub denne del af Sildemarkedet.

Der steges og sælges ca. 800 sild over to dage.

Klubben har stort udbytte af denne årlige begivenhed.

Medlemmerne er aktiveret i:

  • Planlægning og indkøb.
  • Klargøring af standplads.
  • Stegning og salg af sild
  • Stor PR værdi.
  • Standen tiltrækker mange gæster, hvor en del bliver oplyst om Rotary. Både den trykte presse og TV interviewer, de giver god omtale og sendetid.
  • Der genereres et godt overskud, der primært bruges på lokal velgørenhed.  

 mvh
Jørgen Erik Nøhr