Udvekslingsstudenter fra Kelme i Litauen

Dianalund Stenlille RKs Udveksling med Kelme RK i Litauen

 

I Dianalund Stenlille Rotary klub har vi et nært forhold, til Rotary klubben i Kelme i Litauen, som vi var fadder for da den startede op i 2000. Som en vigtig del af klubbernes nære forhold, modtager vi hvert år en udvekslingsstuderende fra Kelme efter en særlig samarbejdsaftale. Vi er i dag den eneste Rotary klub, der har sådan en aftale med Litauen.

For medlemmerne i Dianalund-Stenlille RK har Kelme RK lige fra starten været vores barn, og for forældre er det helt naturligt at man forsøger at gøre det allerbedste for sit barn. Derfor besluttede vi at vi ville opbygge et system med udvekslingsstudenter fra Kelme og omegn. Blandt klubbens medlemmer blev vi dengang enige om at afholde denne ekstra årlige udgift på ca. 40.000 kr. via et forhøjet kontingent, og den beslutning har der været fortsat opbakning til igennem alle årene. Vi ser denne udvekslingsaftale med klubben i Kelme som vores bidrag til en bedre globalisering.

Vi aftalte at tilbyde et ungt menneske at komme på et års ophold i Danmark fra sommeren 2001. Formålet var at give en ung fra Litauen en god ballast for at komme godt videre i sit liv. Hvorfor Litauen? Fordi Litauen, efter selvstændigheden fra Sovjetunionen, havde stærkt brug for en nærmere tilknytning til vesten og Danmark.

Disse udvekslingsstudenter skulle indgå i klubbens arbejde helt på linje med vore internationale studenter, altså to studenter hvert år. Det stiller naturligvis ekstra krav til klubbens counsellor at modtage to studerende om året: to gange papirarbejde, det dobbelte antal værtsfamilier. Kort sagt to af alting. Vi havde selvfølgelig besluttet at der på ingen måde måtte gøres forskel på de to studenter, selvom vi kunne påregne, at de to studenter kunne komme fra meget forskellige økonomiske baggrunde. Økonomien for vores Litauiske studenter var i de første år ganske ligetil, idet vi fik en stor del af vore udgifter dækket af Østlandsfonden. Siden den lukkede har klubbens medlemmer selv betalt omkostningerne til lommepenge, skolegang og rejser; ikke mindst studenternes Europa-tur. Men hvad har vi dog ikke fået for de penge.

I år var Enrika vores udvekslingsstudent nummer 20 fra Kelme, og vi har nu haft 15 piger og 5 drenge gennem. Ikke et eneste af de tyve unge mennesker har der været den mindste finger at sætte på. Og udvekslingens formål om at give et bidrag til at hjælpe dygtige unge fra Litauen frem i deres liv har i den grad virket: De studenter vi gennem årene har haft fornøjelsen at modtage i vores klub og hjem har alle udviklet sig til at være de bedste ambassadører både for Rotary, Litauen og ikke mindst Danmark. Alle de studenter vi har fulgt, er kommet flot videre i livet med gode uddannelser, mange fra universitet. Tre af vores tidligere studerende bor i dag i Danmark, 2 med fast bopæl og arbejde, og en studerer, og andre har fået gode job i Dansk relaterede virksomheder i Litauen og udlandet.

Et par eksempler, ud af de mange vi har fået gennem årene, vil sikkert gøre det klart for enhver Rotarianer i Danmark, hvorfor Dianalund-Stenlille Rk værdsætter netop dette arbejde så højt.

Gabija har skrevet til os at ”Mit år i Danmark gav mig så megen erfaring, så mange kontakter i Danmark og resten afverden. Et helt nyt sprog som jeg vil bruge i min fremtid. Danmark er blevet mit andet hjem og et land som altid vil frembringe et smil og varme mit hjerte. Jeg vil altid være Dianalund- Stenlille Rotary Klub taknemmelig fordi de valgte mig som udvekslingsstudent og åbnede en helt ny verden for mig.”

Aiste skrev at ” Nu hvor jeg studerer på universitetet i Litauen kommer jeg hvert år tilbage til Danmark for at arbejde i ferien, og det er altid lige som at komme hjem igen. Jeg bor hos mine gamle familier og deltager i Rotary møderne medens jeg er i Danmark. Fordi jeg elsker det. I Dianalund- StenIille Rk er vi som én stor familie. I Danmark har jeg lært at kende mig selv, at tro på mig selv, at nyde livet når jeg er sammen med folk jeg elsker - og så selvfølgelig dansk. Danmark vil for altid være et land som jeg vil komme tilbage til, og hvor de folk jeg holder af bor. Et land som jeg vil kalde mit andet hjem.”

Med sådanne tilkendegivelser er man vist ikke i tvivl om værdien af arbejdet med udvekslingsstudenter. Dianalund-StenliIIe Rk har derfor uendeligt meget at takke Kelme Rotary Klub for. Samarbejdet har givet os så mange gode oplevelser. Så hvor var det en god idé vi fik i 1999, at stå fadder for en Rotary Klub i Litauen og at etablere dette særlige udvekslingsforhold.

  Kelme            Ovenstående billeder viser 3 af vore tideliger udvekslingsstudenter fra Litauen. Sandra Gedvilaite har afsluttet sin uddannelse og er bosiddende i Sorø  og arbejder i Nets Balticum afd. I midtem Kelme Rotary Klubs præsident Algim Enttas Aleksandravicius og Aiste Armonaite  som er uddannet advokat med flere års arbejde med EU-ret i Belgien. Til højre ses Gabija Sodaityte Nordal som er bosat i Danmark, og gift med en dansk mand, har barn og selv arbejder med børn og unge mennesker. De holder tale ved Rotary Dianalund-Stenlille klubs 25 års jubilæum hvor de var inviteret sammen med øvrige medlemmer fra Kelme Rotary Klub.

Billedet øverst på siden er fra en alm. klubaften i 2010 sammen med dette års 2 studenter Aurimas Grinceviceius fra Kelme klubben samt Ja-lingShit fra Taivan, semt klubbens to Counsellorer Ingse Rasmussen og Ib Arvin samt dette års præsident Finn Nielsen

mvh 

Ingse Rasmussen og Ib Arvin

 

link til Kelme RK:  http://www.rotary.lt/rotary/kelmes-rk/271

Link til faktuelle oplysninger om Litauen: https://www.globalis.dk/Lande/litauen