Guvernør 2020-21

Portræt DG 2020-21 - Peder Jon Andersen, Virum-Sorgenfri Rotary

Det er med stolthed og glæde, at jeg træder ind som nominee for DG 2020-21, idet jeg skal være den førstetil at ønske Brian Braun alt vel og beklage, at Brian af personlige årsager måtte trække  .
Jeg har været rotarianer siden 1998, hvor jeg blev optaget i Virum RK og er i dag i Virum-Sorgenfri RK.
Gennem årene har jeg bestridt flere poster fra sekretær over ledelse af forskellige udvalg til Præsident i Virum RK i 2006-07 og senere den første præsident i Virum-Sorgenfri RK i 2014-15. Aktuelt er jeg i år sekretær i klubben.
For mig hviler Rotary på tre de ben Erhvervsnetværket, det Sociale Arbejde og Ungdomsarbejdet. Alle tre ben er vigtige for at balancere klubben.
Hver klub har sin tyngde inden for de tre ben. Som tidligere femkæmper og landsholdtræner lærte jeg, at man bliver samlet bedst ved at træne sin svageste disciplin.
Vi har alle en lyst til at nyde det, som vi er gode til - og det skal vi!, men så måske se væk fra den svage disciplin. Har klubben gode møder, og møder vi erhvervslivet omkring os - har vi gode projekter til støtte for såvel det internationale Polio+ program som de helt lokale aktiviteter; fx. de mange Ønsketræer, som vi møder i december måned - og endelig løfter og anvender vi det fantastiske ungdomsprogram, som Rotary er fuldt berettiget verdenskendt for - såvel udvekslingsstudenterne som short terms aktiviteterne.
Vi har muligheder indenfor alle disciplinerne og som klub er vi Rotary i lokalområdet.
Internationalt tilbyder Rotary på ufatteligt meget. Som Rotarianer er du jo velkommen i alle klubber verden
over. Såvel når du rejser business som fritid. Selv gør jeg brug af det og har altid fået en god oplevelse. Og ligeledes skal vi byde udenlandske rotarianere velkommen i vores klubber.
Og naturligvis skal Convention nævnes; ikke mindst i år, hvor muligheden for at deltage er så tæt som i Hamborg den første uge af juni.
Kort om mig selv; min hustru Karin Andersen er cand.odont. samt innerwheeler i Virum Innerwheel, og sammen har vi Sidsel (30), der arbejder som stagemanager ud af London og Kristian (23), der læser på DTU.
Jeg er cand.merc. og eksam.assurandør og har været i forsikringsbranchen i 30 år samt oberstløjtnant af reserven og fortsat operativt designeret. Både Karin og jeg har en bred interesse og en stor vennegruppe.
Jeg ser frem til en spændende, sjov og lærerig periode som nominee, elect og DG 2020-21.

Hilsen
Peder Jon